Brutal svada mod lokalt skolehjem: - Det værste, jeg har oplevet
Skolehjemmet i Nykøbing var ikke, hvad Hvidovre Fodbold havde forventet. Arkivfoto: Anders KnudsenArkivfoto: Anders Knudsen
Hvidovre IF vendte bussen hjem efter halvanden time, da spillerne så, hvordan de var blevet indkvarteret i Nykøbing. Klubben skulle ellers have boet lokalt under Belt Cup.
- Jeg kiggede op for at være sikker på, det ikke var skjult kamera.
Sådan lyder reaktionen fra Peter Lassen, sportschef for Hvidovre IF, på klubbens facebook-side, kort efter han trådte ind i de lokaler, der var blevet budt Superliga-oprykkerne i forbindelse med klubbens deltagelse i Belt Cup turneringen i Nykøbing.
Klubben fra Vestegnen skulle indlogeres på skolehjemmet på Kringelborg Allé i Nykøbing, men de forhold, der mødte spillerne og staben, var bestemt ikke af en standard, som klubben ville acceptere.
Gæsterne fra Superligaen nåede kun at betræde de nykøbingensiske gader i en time og 37 minutter, før sportschef, hold og stab havde set mere end rigeligt.
Annonce
Peter Lassen, Hvidovres sportschef (Facebook)FB
Derefter var det direkte hjem til Hvidovre. De havde intet valg, siger chefen.
- Der var så ulækkert, beskidt. Mændenes Hjem på Istedgade var ren Hotel Royale i forhold til det , der var dernede, raser Peter Lassen.
Overfor Folketidende uddyber Peter Lassen sin yderst krasse kritik.
- Det er ikke fordi, vi er for store til at bo på skolehjem. Slet ikke. Det her var bare... ja... Spillerne vidste godt, at den var gal, for når de hører mig sige, at det her er for galt, så ved de, at det passer. Jeg er ikke en, der er sart.
- Der var skjolder på dynerne. Det var ikke okay. Det her var bare ulækkert. Det står jeg ved, siger Lassen. '
Han er ikke kritisk overfor DBU Lolland-Falster, der står bag turneringen, og han fortæller, at de har været og kigge på forholdene og erklære sig enig med ham i, at de forhold ikke var gode nok.
Ansvarlig for anbefalingen
DBU Lolland-Falster er en af arrangørerne bag Belt Cup-turneringen, som begynder torsdag, og her ærgrer administrationschef Thomas Bonde Jensen sig over sagen.
Han fortæller, at det var ham, der anbefalede Hvidovre at bruge skolehjemmet som opladning og overnatningssted i forbindelse med en træningslejr forud for turneringen, men at han ikke tager ansvaret for de beklagelige forhold på hjemmet.
- Peter ringer til mig fra et stykke tid siden og siger til mig, at de gerne vil komme ned et par dage før, og om jeg kan anbefale et sted at bo henne.
Annonce
- Jeg siger til ham, at de kan bruge skolehjemmet, og at han så kan aftale videre med udlejeren, så de sammen kan tage den derfra. Det er det eneste, jeg har haft med at gøre.
- Jeg er brandærgelig over, at det er endt sådan her. Det har ingen ønsket. Jeg har haft møde med udlejer i dag og understreget, at det SKAL være i orden, når de andre hold kommer i morgen (torsdag, red.)
- Tingen kommer i ordene, det har jeg fået lovning på, at de er, og jeg er ikke blevet skuffet tidligere, siger Thomas Bonde Jensen.
Trods de uheldige oplevelser deltager Hvidovre stadig i Belt Cup. I stedet for at overnatte på skolehjemmet tager klubben nu frem og tilbage de dage, hvor de skal spille kampe i Nykøbing.
Seneste artikler
Færgesagen vil ikke dø: - Ro og robusthed får vi i hvert fald ikke
Kasper Roug om milliarddyr gasledning: - Jeg ville gøre det hele igen
Claus Meyers vilde opråb: Lad os sejle fra Oreby til Askø
Jakob i triumf: - Det er min karrieres højdepunkt. Jeg var lige ved at tude
Kraftig regn kan blive ledsaget af stærke vinde og torden
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt