Annonce
Guldborgsund

Christian og Christoffer fik deres mor til at græde: - Det kan være svært at bære alene

Christian (tv) og Christoffer Brodersen (th) har udgivet sangen "If I Could Help" til ære for deres mor, der lever med sklerose. Privatfoto
Det er hårdt og kan være en kamp at være pårørende til sygdomsramte personer, der står en nær. Lige netop det emne italesætter brødreparret Christian og Christoffer Brodersen i en ny sang, de har udgivet - først og fremmest til ære for deres mor, der lever med sklerose.

- Vi spillede den for hende på mors dag. Det var en rigtig følelsesladet situation for os alle sammen. Hun græd, og jeg kunne næsten ikke være i mig selv.

Det fortæller Christian Brodersen, der sammen med sin storebror Christoffer Brodersen har udgivet sangen "If I Could Help". Brødreparret er opvokset på Falster, hvor storebroren stadig bor i dag.

Christian har skrevet teksten og synger, mens Christoffer, under kunstnernavnet Kaumora, har produceret musikken - og det har de gjort for deres mor, der lever med den autoimmune sygdom sklerose.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med strofer som "If I could take the load a little (hvis jeg kunne tage læsset en smule, red.)" og "I'd rather be the one who breaks (jeg vil hellere være den, der går i stykker, red.) er der ingen tvivl om, at det er en sang fyldt med følelser.

- Det er en hyldest. Det handler jo om, at man gerne vil være der og være med til at løfte en byrde, der kan være svær at bære alene, siger Christian Brodersen.

Sammen om sygdommen

Brødreparrets mor har haft sklerose, siden de var helt små.

Det er ikke noget, der har påvirket dem synderligt igennem deres barndom. Det har altid været vigtigt for moren, at de skulle mærke så lidt til det som muligt.

- Men da jeg blev ældre, kunne jeg godt se, at det var noget, der påvirkede hende. Så begyndte det også at påvirke mig, siger Christian Brodersen.

Om sklerose (også kaldet multipel sklerose)

  • Det er en sygdom, hvor kroppens egne antistoffer og immunceller angriber celler rundt om nervefibrene i hjerne og rygmarv.
  • Symptomer er bl..a. synsforstyrrelser, træthed, usikker balance, forstyrrelser i vandladningen og stivhed i muskler.
  • De fleste, der får multipel sklerose, er mellem 20 og 40 år. Flere kvinder end mænd får sygdommen.
  • De fleste vil i løbet af en årrække udvikle nedsat funktion.
  • I Danmark er der omkring 16.500 personer med multipel sklerose. Der er i de senere år set et stigning i forekomsten.
sundhed.dk

Brødrene fortæller, at moren i dag har det "overordnet godt". Hun er glad og smilende og kan dyrke sine hobbyer. Men for nogle år siden blev familien sat på prøve.

- Der har været mange timer, vi har brugt sammen med vores mor i genoptræning. Senest for nogle år siden, hvor hun mistede noget førlighed nede i benet og fik en dropfod. Vi var begge ude at cykle med hende hver dag hele foråret og hele sommeren dengang. Hun cyklede på en trehjulet cykel, mens vi cyklede ved siden af, fortæller Christoffer Brodersen.

- Det har altid været sådan. Alt fra at spille Wii Fit (aktivt spil, red.) til at cykle med hende. Vi har haft det her sammen. Det har været med til at gøre, hun er kommet så meget tilbage igen den dag i dag, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rørende fortællinger

Sangen var oprindeligt kun tænkt som en hyldest. Men da den tilbage i marts blev udgivet, gik det op for brødrene, at den er meget mere end blot det.

De har fået flere henvendelser fra folk, der selv er pårørende og kan relatere til teksten.

Artiklen fortsætter under billedet...

De to brødre har en fælles interesse for musik og nyder hinandens samarbejde i studiet. Privatfoto

- Folk begyndte at komme med deres egne historier som pårørende. Der var blandt andet en, der havde en kræftramt kone, som skrev til mig. Rigtig mange har blottet deres følelser og fortalt, sangen har fået dem til at græde. Det er meget rørende, fortæller Christoffer Brodersen.

- Det gør mig enormt glad, at den er så relaterbar. Processen i at producere den har været enormt følelsesladet, så det er dejligt at se, den også rør andre, som den har rørt mig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trukket brødrene sammen

Både Christian og Christoffer Brodersen har i mange år dyrket musik. Dog er det meget begrænset, hvor meget de har gjort det sammen.

- Vi har kun lige hjulpet hinanden kort med noget. Det her er det første rigtige projekt, vi har kørt helt fra scratch sammen. Det har sat gang i en bølge, siger Christoffer Brodersen.

- Nu sidder vi sammen med hinanden og snakker om, hvordan sangene skal skrives og produceres, og vi har udgivet flere sange. Nu er vi mere samarbejdende som et band.

- Vi er gået fra to cykler til en tandem, griner Christian Brodersen.

Du kan høre sangen ved at søge på titlen "If I Could Help", der hvor du normalt finder musik eller ved at klikke HER.

  • Christian (tv) og Christoffer Brodersen (th) har udgivet sangen "If I Could Help" til ære for deres mor, der lever med sklerose. Privatfoto
  • De to brødre har en fælles interesse for musik og nyder hinandens samarbejde i studiet. Privatfoto
Annonce
EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere - til tirsdag

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya