LOLLAND-FALSTER: Regeringens udspil til en CO2-afgift vil påføre sukkerfabrikkerne en ekstraregning på 49-59 millioner kroner om året.
Det har Folketidende fortalt flere gange, og det lokale folketingsmedlem René Christensen (DF) frygter for konsekvensen.
Han anerkender, at der er en gasledning på vej og planer om biogas, men er ikke sikker på, at det når at blive etableret tids nok til, at sukkerfabrikkerne kan undgå et stort afgifts-smæk, "der kan blive farligt".
Frygter du, at afgiften vil føre til, at sukkerfabrikkerne lukker?
- Det er ikke, fordi jeg skal male fanden på væggen, men det er der slet ikke tvivl om, at det kan. Man skal jo kende ejerskabet: Nordzucker er en international virksomhed, der kigger på at varetage sine aktionærers interesser - og det er fair nok. Så de ser på, hvor man kan producere billigst og bedst, og i øjeblikket er det i Danmark. Men bliver det meget dyrere, hvor skal man så lægge sine investeringer henne? spørger han retorisk.
Rabat til Aalborg Portland
René Christensen har dog noteret sig, at regeringen lægger op til, at virksomheder, der arbejder med "mineralogiske processer", skal have en rabat.
Det skal mindske risikoen for lækager - altså det fænomen, at en afgift blot fører til, at produktionen flytter fra Danmark til udlandet, hvor CO2-udslippet så kan fortsætte.
Men den rabat kritiseres for at være målrettet Danmarks største CO2-udleder, cementfabrikken Aalborg Portland, der ligger i statsminister Mette Frederiksens valgkreds i Aalborg.
René Christensen studser over, at regeringen vil give rabat til Aalborg Portland, men ikke sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster - der ofte omtales som landets næststørste CO2-udleder - og andre virksomheder med store udslip.
- Det kan være okay, når man er lokal kandidat, men som statsminister er det lidt for tykt. Hun har jo magten nu og skal ikke sende signaler. Og er det virkelig det, regeringen vil: tilgodese én virksomhed og ikke andre? spørger han.
Syv milliarder kroner
Han har derfor stillet et spørgsmål til skatteminister Jeppe Bruus (S) og bedt ham redegøre for "hvorfor der kun foreslås en lavere sats for mineralogiske processer, når der også er andre lækageudsatte erhverv med energitunge processer i Danmark?"
Til det svarer ministeren (se faktaboks), at regeringen anerkender, at der også er andre erhverv, der kan blive udsat for lækage, og at regeringen derfor foreslår at afsætte en pulje på syv milliarder kroner til at hjælpe dem med at omstille sig.
- De bliver altså hurtigt brugt, for rigtig mange virksomheder har svært ved at slå om til noget andet. Syv milliarder kroner er mange penge, men det er ikke nok, siger René Christensen.
Men vil Dansk Folkeparti så arbejde for, at sukkerfabrikkerne også får rabat? Til det svarer han:
- Jeg håber, at når vi bliver færdige med forhandlingerne, kan vi sende et signal til Nordzucker om, at det er fornuftigt at placere sin virksomhed i Danmark.
Svaret fra skatteminister Jeppe Bruus:
"Regeringens udspil tager udgangspunkt i anbefalingerne fra ekspertgruppen for en grøn skattereform.
Afgiftsniveaet for mineralogiske processer med videre på 100 kroner per ton CO2 tager udgangspunkt i ekspertgruppens vurdering af, at denne branche er særligt konkurrenceudsat, og at der derfor er risiko for udflytning til udlandet ved en stor afgiftsforhøjelse. Det skal ses i lyset af, at nogle af de mest CO2-intensive virksomheder i Danmark findes i den branche, for eksempel cementindustrien.
Regeringen anerkender, at der også er andre lækageudsatte erhverv. Derfor har regeringen i sit udspil foreslået, at der afsættes samlet set syv milliarder kroner frem mod 2030 målrettet de virksomheder, der har svært ved at omstille sig."
-
I januar 2020 besøgte René Christensen (til venstre) sammen med Lennart Damsbo-Andersen og resten af Kaffeklubben sukkerfabrikken i Nykøbing. Nu frygter René Christensen, at den høje CO2-afgift, regeringen foreslår, kan føre til, at sukkerfabrikkerne lukker. Foto: Anders Knudsen
