Efter akutmodtagelser: Færre dør af blodprop og hjertesvigt

Chancen for at overleve alvorlig sygdomme som blodprop i hjernen og hjertesvigt er blevet bedre efter, at skadestuerne er blevet erstattet af akutmodtagelser.
Det viser det første studie af kvaliteten af akutmodtagelserne i Danmark, skriver DR Sjælland.

- Vi har målt på fem sygdomsgrupper, og der hvor vi så den største forbedring, det var i forhold til patienter med blodpropper i hjernen og hjertesvigt, siger Maria Søe Mattson, der står bag studierne, som hun netop har forsvaret i sit ph.d.-projekt.

Ifølge studiet dødede hver ottende patient med blodprop i hjernen inden akutmodtagelsen blev indført i Nykøbing. I 2012, efter akutmodtagelsen var åbnet, var det kun en ud af tyve. På samme måde faldt antallet af dødsfald efter hjertesvigt fra næsten halvdelen af patienterne til en ud af seks.

Det betyder, at andelen af patienter med hjertesvigt, som døde, faldt til en tredjedel, mens andelen af døde blodpropramte patienter blev halveret.

- Så umiddelbart ud fra det, som vi har målt på, så synes akutmodtagelserne at være en god ide, siger Maria Søe Mattson til DR Sjælland.

På akutmodtagelserne bliver patienterne testet, når de ankommer på sygehuset. På baggrund af testen vurderer personalet, hvem der er mest syg og skal tilses først af en læge. På skadestuerne kom patienterne typisk til i den rækkefølge, de meldte sig i venteværelset.

- Vi undgår, at patienterne sidder ude i venteværelset og måske er kritisk syge. Det ser jeg som et kæmpe kvalitetsløft, siger Hanne Jørsboe, tidligere ledende overlæge på akutmodtagelsen i Nykøbing Falster og nuværende specialeansvarlig overlæge i administrationen på Nykøbing Sygehus.

Akutmodtagelserne har også deres egne erfarne læger ansat. På skadestuerne kom lægerne ned i skadestuen fra de specialiserede afdelinger.

- Tidligere var det yngste mand, der kom ned fra specialerne. I dag har vi vores egne erfarne læger, som kun arbejder i akutafdelingen. Og det er en af de helt store fordele, at patienterne hurtigere bliver set af erfarne læger, siger Tom Hansen, oversygeplejerske i akutmodtagelsen til DR Sjælland.

Den nye struktur, hvor man prioriterer patienterne efter, hvor syge de er, betyder, at nogle kommer til at vente længere tid end tidligere. Det ser dog ikke ud til at genere de ventende. I studiet svarede 95 procent af patienterne både før og efter akutmodtagelsen, at de var tilfredse med behandlingen.

- Patienterne oplevede større samarbejde mellem det sundhedsfaglige personale. Det betød, at de skulle sige tingene færre gange, og at der var et større flow af information, siger Maria Søe Mattson.

Akutmodtagelser erstatter i disse år skadestuerne i hele landet. I Region Sjælland er skadestuerne erstattet af akutfunktioner i Slagelse, Nykøbing Falster, Køge og Holbæk, mens der er fortsat skadestuer i Roskilde og Næstved.

Akutmodtagelserne kan dog stadig blive bedre, mener Hanne Jørsboe. Lægerne er nemlig fortsat fokuseret på et bestemt speciale.

- Vi vil gerne arbejde mere symptombaseret. Men hvis lægerne er meget specialiserede, så får man måske ikke den tidligere diagnosticering af det, man egentlig fejler, men bliver overbehandlet for det, lægerne kender til, siger Hanne Jørsboe.
Derfor ønsker hun sig, at lægerne på akutafdelingen i Nykøbing får efteruddannelse i akutmedicin.

Maria Søe Mattsons studier sammenligner situationen i 2008 og 2012. Det er de første i Danmark, men flere undersøgelser venter i fremtiden. I Nykøbing planlægger man at gentage Mattsons studie, og Danske Regioner er i gang med et databasestudie af akutmodtagelser, oplyser DR Sjælland.