Eleonora fik særligt minde med hjem: Pludselig kom hun gående

Eleonora Larsen fra Nagelsti fik sig et særligt minde med hjem, da hun mødte statsminister Mette Frederiksen (S), inden hun udråbte landets konge. Foto: Ingrid Riis

Flere kongeglade fra Lolland-Falster var taget til København for at overvære tronskiftet, og de kom hjem med store oplevelser fra en historisk dag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort inden det historiske øjeblik, hvor statsminister Mette Frederiksen udråbte landets nye konge, var der også lige tid til at hilse på Eleonora Larsen fra Nagelsti.

- Vi havde fået en god plads på slotspladsen og stod og ventede, og pludselig kom statsministeren gående. Jeg var hurtig og fik taget et billede af hende på denne historiske dag, hvor hun kort efter trådte frem på balkonen sammen med Frederik. Det er et godt minde at have, fortæller Eleonora Larsen, der var afsted til den royale begivenhed i Folketidendes Krone 1-bus sammen med Bente Bang.

Mennesker alle steder

Men Eleonora Larsen var langt fra den eneste, som overværede kong Frederik X og statsministerens tale på slottets balkon.

Artiklen fortsætter under billedet...

Michael Eriksen, der er reviser på Falster, var sammen med hustruen Lene Eriksen i København for at over tronskiftet. Foto: Ingrid Riis

Også Michael Eriksen, der til daglig er reviser på Falster, var til stede. Og han anslår, at der på slotspladsen og i de omkringliggende gader var forsamlet omkring en halv million mennesker.

- Vi cirkulerede rundt i området, og der var mennesker alle steder. Nogle sågar på biltage og andre steder for at få et godt kig. Men trods de mange mennesker i den indre by, så var stemningen god. Og dejligt at opleve så mange udlændinge, der var med til at overvære begivenheden, siger Michael Eriksen, der var afsted med hustruen Lene Eriksen for at opleve den ganske særlige stemning på dagen.

De historiske billeder

Lone Brylle fra Døllefjelde og hendes medrejsende på Folketidendes tur til tronskiftet søndag eftermiddag kom ganske tæt på de historiske begivenheder.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lone Brylle fra Døllefjelde nærstuderede billederne fra den historiske dag i bussen på vej hjem. Foto: Ingrid Riis


I bussen på vej hjemover mod Sydhavsøerne var det tid til at nærstudere de mange billeder taget i løbet af dagen.
- Her er kareten med dronningen, og her et motiv af en af Krone-bilerne med kongeparrets børn. Det var en god oplevelse at se dem på nært hold, fortæller hun, mens der bladres i de historiske billeder på telefonens skærm.

Drømmekage og champagne

Der blev skålet i champagne og spist drømmekage, da Folketidendes royale bustur søndag sidst på eftermiddagen var ved at være vel overstået.

Artiklen fortsætter under billedet...

Glassene var fyldt med champagne for at fejre den historiske dag. Foto: Ingrid Riis

Dagen, hvor Danmark atter fik en konge, er i den grad blevet markeret - og selvfølgelig skulle alle indtryk fejres med et glas og en stor fælles skål, inden bussen passerede Farøbroerne, der meget passende var iklædt rød og hvide farver.