Fire unge fra Lolland-Falster hilste på kongefamilien til prins Christians 18-års fødselsdag i oktober. På billedet ses Gustav Nielsen fra Sakskøbing, der hilser på dronning Margrethe, mens Frida Bylov Olsen fra Nykøbing hilser på kronprins Frederik. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau ScanpixEmil Nicolai Helms
Fire unge fra Lolland-Falster mødte dronning Margrethe og kronprins Frederik til prins Christians 18-års fødselsdag få måneder før abdikationen. Selvom de alle er overraskede, mener de også, at skiftet er på sin plads.
Der var mange danskere, der nær havde fået velkomstdrinken galt i halsen, da dronning Margrethe i sin nytårstale annoncerede, at hun 14. januar træder tilbage og overlader tronen til sin søn, kronprins Frederik.
Abdikationen kommer godt tre måneder efter, dronningen var med til at fejre sit barnebarn prins Christians 18-års fødselsdag ved et stort gallataffel, hvor unge fra hele landet var inviteret.
Her deltog fire lokale 18-årige, to fra Lolland Kommune og to fra Guldborgsund Kommune. De er alle ganske overraskede over dronningens udmelding.
- Jeg havde ikke set den komme. Jeg fik helt gåsehud, siger Frida Bylov Olsen, der kalder regentens sidste nytårstale for rørende.
Gustav Nielsen så ikke talen, men fik nyheden fra en ven til en nytårsfest.
Annonce
- Det var uventet. Jeg tænkte, at det var løgn, da min ven fortalte mig det, siger han.
Gustav Nielsen troede ikke, hans ven talte sandt, da han fortalte, at dronningen abdicerer. PrivatfotoPrivatfoto
Fornuftigt valg
Selvom det er første gang i næsten 900 år, at en dansk regent abdicerer, så vurderer alle fire unge, at dronningens beslutning er den rette.
- Det er en helt fin beslutning, og jeg er glad på hendes vegne. Hun er ved at være en gammel dame, siger Frida Bylov Olsen.
Dronningens nytårstale gjorde stort indtryk på Frida Bylov Olsen, der fandt talen rørende. PrivatfotoPrivatfoto
Safran Wendelboe mener, at det er godt for kronpris Frederik at have sin mor ved sin side, når han tager hul på livet som regent.
- Det er en god måde, hun går af på, for der bliver en god overgang til Frederik. På den her måde skal han ikke både være ked af, at hun er død, samtidig med at være glad over at overtage tronen, siger hun.
18-årige Andreas Bech Thustrup Nielsen kalder det forestående tronskifte for "sundt".
- Jeg tror, det bliver sundt med en ny konge, der er mere moderne. Margrethe er jo fra en anden tid, lyder det.
Helt nede på jorden
De fire lokale unge er ikke i tvivl om, at kronprins Frederik er den rette arvtager af tronen.
Annonce
Den 55-årige snart eks-kronprins får store roser med på vejen, hvor især én ting går igen hos de unge.
- Jeg tror, han bliver en god konge. Han er meget menneskelig, siger Safran Wendelboe, mens Frida Bylov Olsen tilføjer:
- Det er godt, de skal overtage (Frederik og Mary, red.). De er så rare og åbne mennesker, hvilket man blandt andet har oplevet til Royal Run.
De to unge fra Lolland Kommune, Safran Wendelboe og Andreas Bech Thustrup Nielsen, er begge overbeviste om, at kronprins Frederik bliver en god konge. PrivatfotoPrivatfoto
Til prins Christians 18-års fødselsdag fik Andreas Bech Thustrup Nielsen mulighed for at tale med Danmarks kommende konge. Han bekræfter de andres formodninger om kronprins Frederik.
- Han var virkelig flink og helt nede på jorden. Det er ret fedt at kunne sige, man har talt med den kommende konge, siger han.
De unge ser frem til at se, om der kommer ændringer i kongehuset med den nye mand ved roret.
- Men jeg glæder mig også til at se, om han forbliver lige så menneskelig, når han bliver konge, siger Safran Wendelboe.
Seneste artikler
Skete for tredje gang: Betjente tog alvorlig snak med 14-årig pige
Fagforeningsformand optimistisk, men frygter konsekvenserne: Virksomheder vil have medarbejderne
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt