Frida havde en uforglemmelig oplevelse på slottet
Frida Bylov Olsen (her bagerst) fra Nykøbing hilser på kronprins Frederik til den royale gallataffel. Forrest på billedet ses Gustav Nielsen fra Sakskøbing hilse på dronningen. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Emil Nicolai Helms
Frida Bylov Olsen fra Nykøbing havde en "sindssyg oplevelse", da hun var en af gæsterne til prins Christians gallataffel, hvor dronningen var vært.
- Alle de rum på Christiansborg, man kom ind i, var virkelig, virkelig flotte, både vægge og gulve, og hele oplevelsen med at komme ind i rækker, hvor alle stod i flotte kjoler og jakkesæt, var virkelig stor.
Sådan siger Frida Bylov Olsen, der var en af de fire heldige 18-årige fra Lolland-Falster, der var med til prins Christians fødselsdag som søndag blandt andet blev fejret på Christiansborg, hvor dronning Magrethe var vært.
Og da Folketidende taler med Frida Bylov Olsen mandag morgen, ser hun tilbage på en "virkelig, virkelig fed fest."
- En sindssyg oplevelse, jeg aldrig kommer til at glemme. Man kan næsten ikke sætte ord på det, fordi det var så anderledes, siger Frida Bylov Olsen.
En sindssyg oplevelse, jeg aldrig kommer til at glemme.
Frida Bylov Olsen
Den royale middag
Inden Frida Bylov Olsen kunne nyde den royale middag, skulle hun hilse på to af de mest betydningsfulde mennesker i Danmark, dronning Magrethe og prins Christian, og den oplevelse var "fantastisk."
- Jeg var virkelig nervøs, da jeg skulle hilse på dronningen og neje, men det gik virkelig stærkt, fortæller Frida Bylov Olsen.
Frida Bylov Olsen sad til bords sammen med unge fra Ærø, fra Nordsjælland, og Gustav Nielsen, der var den anden 18-årige fra Guldborgsund, og udover de 18-årige var der også en fra hoffet, som guidede dem gennem aftenen.
Og snakken gik livligt ved bordet.
- Vi snakkede meget om, hvor vi var fra, hvordan vi var blevet valgt. Det var meget naturlige samtaler, fortæller Frida Bylov Olsen.
Læs mere om de lokale deltagere i den kongelige fest:
De unges bal på slottet: Se de lokale billeder
Andreas til royal fødselsdag: Det talte han med de kongelige om
Prinsen kunne ikke helt forstå Safrans karrierevalg
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker