Annonce
Lokal nyt

En weekend i dyrenes tegn

Malkekvægproducent Lene Ringsing fra Toreby ordner halen på den røde malkeko, så den får fylde og tager sig godt ud inden bedømmelsen på Roskilde Dyrskue. Foto: Denny Michael Jakobsen
Roskilde Dyrskue trækker et stort antal gæster hvert år. Men også mange lokale udstillere fra Lolland-Falster er repræsenteret.

På trods af ustadigt vejr i løbet af de tre dage fra fredag til søndag, som Roskilde Dyrskue har varet, har mange gæster fundet vej til Dyrskuepladsen i Roskilde.

Lige så snart bygerne stoppede, begyndte trafikpropperne at melde sig, og en strøm af mennesker bevægede sig mod dyrskuet, som har stået stille i to år på grund af corona-pandemien.

I år forventes omkring 85.000 gæster at have besøgt dyrskuet, hvor der er op mod 1.600 dyr alt i alt inklusiv både dyr til bedømmelse og showdyr til Det store Hesteshow, som hvert år trækker mange gæster til den store Ring 1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange udstillere fra Lolland-Falster er repræsenteret på årets Roskilde Dyrskue. Det gælder både maskinudstillere som Karl Mertz, Johs Mertz og Røstofte Maskiner, men også i Spisekammeret, hvor dyrskuegæsterne kan smage på lollandsk spiritus med roesaft fra Ro’um på Saltoftegaard.

Og så selvfølgelig ikke mindst blandt dyreudstillerne, hvor Lolland-Falster var godt repræsenteret. Ikke mindst i malkekvægstalden, hvor op til flere malkekvægavlere udstillede deres bedste eksemplarer af deres avlsdyr.

Juliane Rasmussen og Cecilie Nielsen er ved at klargøre Lars Pedersens Jersey-køer fra Skårupgård Kvæg ved Nysted, inden de skal ind til bedømmelse.

En skønhedskonkurrence

En af dem er Lene Ringsing fra Tjørnhøjgaard ved Toreby, som udstiller malkekvæg af racen Rød Dansk Malkeko.

- Det er lidt ligesom en skønhedskonkurrence at gå på dyrskue. Dyrene bliver klippet hjemmefra, og halen skal have noget fylde. Og så får køerne smurt lidt madolie på, lige inden de skal ind til bedømmelse, så skinner de lidt mere. Alle andre gør det, så vi gør det også, siger Lene Ringsing.

På sin bedrift har hun 100 malkekvæg, og hun har deltaget på dyrskuet i ”i hvert fald 15 år”, som hun siger.

- I starten var vi lidt med som fyld, men nu vinder vi også en gang imellem. Præmieringerne gør det også lidt sjovere at være med, siger Lene Ringsing.

I starten var vi lidt med som fyld, men nu vinder vi også en gang imellem. Præmieringerne gør det også lidt sjovere at være med.

Lene Ringsing, malkekvægproducent, Toreby

Derudover kan hun godt lide at fortælle folk om landbruget.

- Et dyrskue er en god måde at gøre det på. Det er nemmere at formidle det, når du kan se, hvordan det foregår, siger malkekvægavleren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hyggen i højsædet

Det sociale spiller også en stor rolle i det at gå på dyrskue som udstiller.

- Det sociale er det vigtigste. Man snakker med kolleger og hjælper hinanden. Der er et godt sammenhold, og man lærer altid nogen at kende, siger Lene Ringsing.

Det sociale er også det vigtigste for Eskilstrup Gymnastikforening, der traditionen tro har til opgave at rense toiletter på Roskilde Dyrskue.

- Det lyder måske ikke så lækkert at skulle rense toiletter, så hyggen er vigtig, og vi bruger dyrskuet til at skabe en ekstra tur for gymnasterne, hvor fællesskabet og hyggen er i højsædet, siger Lise Ravn, træner for Team Gyms mini- og juniorpiger.

Op mod 130 gymnaster og forældre har i løbet af fredag til søndag haft toiletvagten på dyrskuet.

Eskilstrup Gymnastikforening har en hel camp til de mange frivillige og har opsat en airtrack, som gymnasterne kunne lave øvelser på i pauserne.

- Det er sjovt at være her, og vi har et godt fællesskab, fortæller 12-årige Regitze Kocemba Andersen, som dyrker både rytmisk og springgymnastik i Team Gym.

Pengene, som gymnastikforeningen tjener på at rengøre toiletter, skal i år bruges på nye redskaber og aktiviteter.

  • dyrskue9 (2)
    Malkekvægproducent Lene Ringsing fra Toreby ordner halen på den røde malkeko, så den får fylde og tager sig godt ud inden bedømmelsen på Roskilde Dyrskue. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • dyrskue8 (2)
    Juliane Rasmussen og Cecilie Nielsen er ved at klargøre Lars Pedersens Jersey-køer fra Skårupgård Kvæg ved Nysted, inden de skal ind til bedømmelse.
  • dyrskue3 (2)
    Eskilstrup Gymnastikforening har toilettjansen på dyrskuet. Her er det den 12-årige gymnast Regitze Kocemba Andersen fra Team Gym sammen med sin mor Malene Kocemba Andersen, som begge hjælper til som frivillige.
  • dyrskue1 (2)
    Guldborgsund-borgmester Simon Hansen (S) er på Roskilde Dyrskue med sin kone Thea Bjørklund Hansen og børnene Emma på halvandet år, Laura på snart tre år og Valdemar, der snart bliver seks år, der dog ikke er med på billedet.
  • dyrskue11 (2)
    Mogens Krag Hansen fra Bodillund Simmental ved Radsted er ved at børste en Simmental-kvie, inden han skulle præsentere den ved bedømmelsen.
  • dyrskue5 (2)
    Jens Nyholm Thomsen, partner i Ro'um Saltoftegaard, promoverer på dyrskuet den lollandske spiritus lavet med roesaft.
  • dyrskue7 (2)
    Charlotte Nielsen og hendes datter, 14-årige Emilie Nielsen, fra Sakskøbing gør New Forest-ponyen Stegstedgaards Alwilda klar til bedømmelse.
  • dyrskue10 (2)
    Ved vaskestationer bliver dyrene skyllet og vasket, så de tager sig godt ud.
  • dyrskue6 (2)
    Der ventes 85.000 gæster til dette års Roskilde Dyrskue.
  • dyrskue12 (2)
    Mange familier har fundet vej til Roskilde Dyrskue, hvor de også kan se forskellige gederacer.
Annonce
Lokal nyt

Jeppe fik chancen og greb den - straffehelt kort før tid

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder