ENGANG VAR DEN DANMARKS LÆNGSTE: NU SKAL BRO GENOPFØRES
Fra Sundby kom man først ud på en cirka 300 meter lang dæmning, før broen begyndte. Da Christian 9.'s Bro blev bygget, var den Danmarks længste bro og samtidig den første drejebro. I 1963 blev den nedlagt, da den var for umoderne. Men nu er der håb og drømme om at genetablere den. Arkivfoto: Museum Lolland-FalsterArkivfoto: Museum Lolland-Falster
Den gamle Christian 9.'s Bro, der gik fra Linde Allé i Sundby til Brogade i Nykøbing, skal reetableres, hvis det står til kommune. Processen er i gang, og i mellemtiden deler vi billeder fra den bro, der engang var Danmarks længste.
NYKØBING: Tiden var løbet fra den gamle bro, der ved lavvande stadig kan anes ud for Linde Allé i Sundby, og som i næsten 100 år forbandt de to øer.
Men da den blev opført og åbnede 4. juli 1867, var den et sjældent syn: et ingeniørarbejde uden lige set med danske briller. For det var den længste bro og samtidig den første drejebro i landet.
I 1963 blev broen fjernet, men nu er der i Guldborgsund Kommune en stor interesse for at genetablere den.
Når vi skal søge tilladelse, er det lettere at fortælle Kystdirektoratet, at det ikke er en helt ny bro, men en reetablering af nationalhistorisk karakter.
Anders V. Møller, projektleder, Nykøbing F. Helhedsplan
En del af helhedsplanen for Nykøbing F. Havn er nemlig at skabe en ny gå- og cykelforbindelse mellem Nykøbing og Sundby.
Ofte er det lettere at få tilladelse til sådan et projekt, hvis man søger om at reetablere noget, der engang har været der, forklarer projektleder Anders V. Møller.
Annonce
- Det handler om at tænke forskellige narrativer eller fortællinger igennem, før man skal søge tilladelse til at opføre sådan en bro. Og udover motion og sammenhæng mellem byerne så er der også et miljømæssigt aspekt. For den vil skulle opføres i et Natura 2000-område. Vi vil bygge broen ligesom dengang i bæredygtige materialer og tage fat i de gamle håndværkstraditioner. Så når vi skal søge tilladelse, er det lettere at fortælle Kystdirektoratet, at det ikke er en helt ny bro, men en reetablering af nationalhistorisk karakter.
I de første cirka 50 år var drejebroen manuelt drevet. I 1910 blev der sat en motor på, da trafikken var stigende, og man derfor måtte have mandskab på næsten konstant. Arkivfoto: Museum Lolland-FalsterArkivfoto: Museum Lolland-Falster
Broen blev udvidet, forstærket og moderniseret ad flere omgange. Arkivfoto: Museum Lolland-FalsterArkivfoto: Museum Lolland-Falster
Anders V. Møller tilføjer, at det er det Randersbaserede firma A1 Consult, som står for at udarbejde skitser til broen. Skitserne skal bruges til godkendelse af prospektet hos Kystdirektoratet.
Med heste og trillebør
I begyndelsen var den skabt til gående, til cyklister og til hestevogne. Der var faktisk også en manual til, hvordan man skulle færdes med trillebør. Og den blev hurtigt meget benyttet.
Derfor er den blevet styrket og renoveret ad flere omgange for at kunne klare belastningen fra de motoriserede køretøjer, der efterhånden blev mere almindelige, forklarer souschef på Museum Lolland-Falster, Anna-Elisabeth Jensen.
Lige nu dykker medarbejdere på museet ned i gamle bøger og fotoalbum for at finde både billeder og skriftlige dokumentationer om broen. Alt sammen skal det bruges til en udstilling, der kan ses til sommer på kommunens pop op-område.
- I årene inden broens opførsel oplevede man lokalt en meget stor udvikling. Efter stormfloden blev der lavet en digelov, der blev etableret jernbaner, og man talte om den her forbindelse på tværs af sundet. Det var dog først omkring 1860'erne, at der blev gjort noget ved det. Men samfundet var i en rivende udvikling, og kommunikation og transport var altafgørende.
Broen løb fra Brogade i Nykøbing til Linde Allé i Sundby og fik en stor betydning for udviklingen af den lille landsby, som Sundby var forinden. Formentlig har broen allerede dengang hjulpet på en voksende pladsmangel i Nykøbing. Arkivfoto: Museum Lolland-FalsterArkivfoto: Museum Lolland-Falster
Svingbroen i aktion. Den forblev en svingbro til nedlæggelsen i 1963. Arkivfoto: Museum Lolland-FalsterArkivfoto: Museum Lolland-Falster
Ingeniørerne har udtrykt, at det er en virkelig sjov opgave, for de skal forsøge at lave et så lille aftryk på naturen som muligt.
Anders V. Møller, projektleder, Nykøbing F. Helhedsplan
Broen blev med sine cirka 250 meter den længste bro i Danmark og bestod af en 310 meter lang dæmning ved Sundbysiden, et brostykke, en svingdel og et lille stykke bro tættest på Nykøbing.
Svingdelen blev motoriseret i 1910, men indtil da var den manuelt styret og skabt af Burmeister & Wain i København. Hovedentreprenøren WE Tulstrup, der har lavet en stor del af havnen i Nykøbing, er også manden bag Aarhus Banegård.
Annonce
En stor ingeniøropgave
Miljøundersøgelser og geotekniske undersøgelser er nu foretaget, og resultaterne skal bruges til at vurdere, hvordan fundamentet skal bankes ned i undergrunden.
I løbet af det tidlige forår kan ansøgningen til Kystdirektoratet blive lavet. Den vil ikke rumme en egentlig tegning, men mere en skitse af, hvordan broen skal bygges, siger Anders V. Møller.
- Ingeniørerne har udtrykt, at det er en virkelig sjov opgave, for de skal forsøge at lave et så lille aftryk på naturen som muligt.
For eksempel skal der stadig kunne være en god gennemstrømning i Guldborgsund, og derfor skal broen bygges med lange spænd. Samtidig skal den være så tro mod den oprindelige bro som muligt, men bygget på en moderne konstruktion.
Når tilladelsen fra Kystdirektoratet er modtaget, vil der være en fase med at søge penge og gennemføre en udbudsproces med arkitekter om at tegne broen. Herefter laves der et udbud på selve broentreprisen.