Forarget over færge-kaos: - Mener ministeren, at vi som land kan være det bekendt?
Susie Jessen (DD) følger situationen om færgerne til Fejø, Femø og Askø. Arkivfoto: Marianne Knudsen,
Situationen om ø-færgerne til Fejø, Femø og Askø er for skrøbelig, mener Susie Jessen (DD), og hun frygter, at det kun bliver værre i fremtiden, hvor driften indskrænkes. Derfor inddrager hun nu indenrigsminister Sophie Løhde (V).
Hun kan næsten ikke tro på, hvor lidt der skal gå galt, før hele korthuset vælter.
- Det er så godt et eksempel på, hvordan tingene er så skrøbelige. Hvis der er lidt, der går galt, så kan det gå rigtig galt. Øboerne bliver fastlåst, og alle planer ryger i vasken, siger hun og fortæller, at hun nu tager debatten op på Christiansborg.
Hun har sendt et spørgsmål til indenrigsminister Sophie Løhde (V) med kritik med afsæt i den nuværende situation.
Annonce
Frygter forværring
- Man kan sige, når driften også i fremtiden kommer til at være anderledes, hvor flere øer skal deles om én færge, så bliver situationen ikke bedre, når der sker sådan noget her. Det kommer til at blive mere usikkert for øboerne, siger hun og fortsætter:
- Det her er måske også et vink med en vognstang om, det kan blive meget værre, når man vil samle færgerne, som det er planen, siger hun med henvisning til, at der på den lange bane kun skal være to færger til at betjene sejladsen til de tre øer.
Spørgsmålet til Sophie Løhde
Susie Jessen har sendt følgende spørgsmål til indenrigsminister Sophie Løhde (V):
"Mener ministeren, at vi som land kan være bekendt at stille øboere i en så vanskelig situation med så meget usikkerhed, som vi så det med færgerne den 16.-17. januar på Femø, Fejø og Askø, og vil ministeren redegøre for, om situationen er blevet værre, fordi man ikke har sikret et ordentligt beredskab omkring færgedriften? Hvis dette er tilfældet, vil ministeren så redegøre for, hvordan borgerne på Femø, Fejø og Askø er stillet med kommunens nye planer for færgedriften?"
Hun forklarer, at hun er opmærksom på, at Lolland Kommune, der står for driften, har nogle særlige udfordringer i forhold til at sikre færgedriften, og at kommunen i forvejen har det svært økonomisk.
- Derfor vil jeg gerne være med til at kigge på, om vi kan hjælpe inde fra Christiansborg på den ene eller anden måde. Man kunne starte med at lade være med at smide afgifter ned over hovedet på kommunerne, siger Susie Jessen med henvisning til den CO2-afgift, indenrigsfærgerne er blevet pålagt fra 1. januar.
- Det er ikke det, kommunerne har brug for i øjeblikket, slår Susie Jessen fast.
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
- Et godt tidspunkt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern