Annonce
Lolland-Falster

Forsikrings-kaos efter skybrud: Ville ikke betale

Da weekendens skybrud toppede, var badekarret her fyldt op med kloakvand. Foto: Kim Møller Pedersen
Flere lokale borgere fik i første omgang en melding om, at deres forsikringsselskaber ikke ville godkende skader efter weekendens omfattende regnvejr og skybrud.

LOLLAND-FALSTER: Det er næppe gået mange mennesker på Lolland og Falsters næse forbi, at regnvejret, der ramte dele af Sydhavsøerne natten til lørdag, var særdeles voldsomt.

Et skybrud trak indover landet sydfra og medbragte en stor mængde regnvand fra oven, der væltede ned over både Lolland og Falster.

Det medførte mange oversvømmelser på gader og stræder, hos firmaer og private, hvor mange mennesker nærmest fik fyldt kælderen op med kloakvand, da afløbene ikke kunne følge med de voldsomme vandmængder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sig selv en ubehagelig oplevelse for de berørte borgere, men værre blev det, da mange af de berørte efterfølgende fik besked om, at deres forsikring ikke dækkede deres skader.

Sakskøbing i forsikringsproblemer

Det var især i området omkring Sakskøbing, at mange folk meldte om et nej fra forsikringen. Angiveligt fordi de ikke havde målinger fra DMI, der underbyggede, at det var et skybrud, der havde ramt det nordlige Lolland, fordi DMI ikke har nedbørsmåler i området omkring byen.

De mange "nej'er" efterlod naturligvis en masse mennesker både forundrede og irriterede over, at deres forsikring ikke dækkede for de voldsomme vandmasser.

Ud på mandagen fik piben dog - heldigvis for de mange ramte - en anden lyd, og meldingerne kom om, at forsikringen dækkede, fordi man siden havde fået flere oplysninger om det voldsomme vejr og anerkendte, at der havde været tale om skybrud.

Beredskabet mødte op for at undgå, at vigtige pumper ikke blev oversvømmet i Rødby. Her er et overløbsbassin ved at blive tømt. Privatfoto

DMI udsendte ud på mandagen følgende meddelelse om det voldsomme vejr på Lolland og Falster:

- Skybrud rammer ofte lokalt, og derfor bliver de kraftige byger ikke altid registreret af DMI’s målenetværk.  Dette gælder også denne weekend, hvor den kraftige bygelinje over Sydhavsøerne mestendels passerede mellem DMI’s målestationer.

- Ud fra radardata vil jeg vurdere, at det meget kraftige skybrud på Lolland og Møn natten mellem fredag og lørdag også ramte de større byer Maribo, Sakskøbing og Stubbekøbing. Desværre har vi ikke målestationer alle steder i Danmark, for eksempel ikke i nærheden af Sakskøbing – og derfor fremgår det ikke af de officielle nedbørmålinger, at byen blev ramt, lød det fra Mikael Scharling, klimatolog i DMI.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De sagde nej

Alm. Brand var et af de forsikringsselskaber, der i første omgang havde givet mange af deres kunder på Lolland-Falster en spand koldt - nå ja - vand i hovedet, da selskabet havde meddelt, at det ikke dækkede skaderne.

Folketidende har tirsdag været i kontakt med forsikringsselskabet, der erkender, at dets kommunikation til de kunder, der var ramt af skybruddet, ikke var god nok og fortæller, at det dækker skaderne hos sine kunder, der har de relevante dækninger.

- Nogle af vores interne processer har desværre givet anledning til misforståelser og uheldig kommunikation til flere af vores kunder på Lolland-Falster, der har været ramt af det voldsomme regnvejr i weekenden. Det har spredt uvished og bekymring, og det beklager vi meget.

Nogle af vores interne processer har desværre givet anledning til misforståelser og uheldig kommunikation.

Presseafdelingen, Alm. Brand

- Vi ønsker naturligvis at hjælpe alle de af vores kunder, der har de relevante dækninger, så godt og hurtigt som overhovedet muligt. Der er nu rettet op på de pågældende misforståelser, og det er vigtigt for os at understrege, at vi hjælper de kunder, der har henvendt sig i området, lyder det fra presseafdelingen i Alm. Brand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke alle sagde nej

Det var dog ikke alle forsikringsselskaber, der i første omgang ikke ville dække skaderne. GF Forsikring eksempelvis havde mandag ikke afvist nogen af sine kunder. Det forventede i øvrigt flere henvendelser fra kunder indenfor de nærmeste dage.

- Denne weekends skybrud gik hårdt ud over Lolland, hvor i alt 30 af vores medlemmer indtil nu har anmeldt en skade. Det er væsentligt flere, end vi får på en normal weekend. Når vejret er på overarbejde, er vi det også - derfor valgte vi at åbne telefonerne ekstraordinært søndag, så vi kunne hjælpe de medlemmer, der var så uheldige at få en skade.

- Vi sidder fortsat klar ved telefonerne, og vi forventer, at antallet af skader kan stige yderligere de kommende dage, siger Martin Rundager, skadechef i GF Forsikring, til Folketidende.

Hos forsikringsselskabet Tryg lyder samme meddelelse, at det ikke har kendskab til, at det skulle have afvist kunder i Sakskøbing.

  • Da weekendens skybrud toppede, var badekarret her fyldt op med kloakvand. Foto: Kim Møller Pedersen
  • Beredskabet mødte op for at undgå, at vigtige pumper ikke blev oversvømmet i Rødby. Her er et overløbsbassin ved at blive tømt. Privatfoto
Annonce
Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem