Frygter for patientsikkerhed i Sundhedsplatform

Det sker som reaktion på DAGBLADET Roskildes afsløring af, at Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde oplever grelle medicin-fejl i den elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen, der har betydet fejlmedicinering af flere kræftpatienter.

Fejl, som ikke kommer bag på Lisbeth Lintz:
- Det er ikke kun kræftpatienter, som risikerer ikke at få den rigtige medicin. Sundhedsplatformens medicinmodul fungerer så dårligt, at det kan være livsfarligt for næsten alle typer af patienter. Det er slet ikke godt nok, og det helt uacceptabelt for patienterne, siger Lisbeth Lintz, der er overlæge på Holbæk Sygehus.

Hun undrer sig over, at de to regioner og sygehusledelserne ikke har mere fokus på patientsikkerheden i forhold til Sundhedsplatformen.

- Den eneste grund til, at der ikke er flere patienter, som bliver fejlmedicineret, er personalets indsats. Læger og sygeplejersker gør alt, hvad de kan for, at problemerne med Sundhedsplatformen ikke går ud over patienterne. Vi dobbelttjekker og skriver sedler for at være sikker på, at medicinen er registreret korrekt. Det sker jævnligt, at vores ordinationer ikke går med over i sygeplejerskernes del af Sundhedsplatformen. Det er en kæmpe tidsrøver, og personalet har knoklet i en alt for lang periode, siger Lisbeth Lintz.

Hun påpeger, at risikoen for fejl i Sundhedsplatformens medicinmodul har været kendt i to år - lige siden Herlev og Gentofte Hospitaler som de første tog den ny elektroniske patientjournal i brug.

- Mennesker begår fejl. Det er umuligt at undgå. Og i patientsikkerhedssammenhænge har vi i årevis opbygget systemer til at fange de naturlige menneskelig fejl, så patienterne ikke kommer til skade. Men vi står nu i en situation, hvor individerne er nødt til at kontrollere om it-systemet fungerer. Et it-system, der netop skulle øge patientsikkerheden, siger Lisbeth Lintz.

Overlægeforeningen opfordrer politikerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland til at sætte en dato, hvor de gør op, om Sundhedsplatformen fungerer godt nok, eller man er nødt til at sætte et nyt udbud i gang for at få et andet system.

- Beslutningstagerne må trække en streg i sandet og tage ansvar for, hvor længe de synes, vi skal blive ved på denne måde. Vi hører meget om opdateringen 3. november, hvor 2015-udgaven bliver udskiftet med 2018-udgaven, og jeg er godt klar over, at alt ikke er løst 4. november.

- Men det må være rimeligt at sætte en deadline nogle uger senere måske hen imod jul, hvor beslutningstagerne afgør, om Sundhedsplatformen virker i den udstrækning, de vil have den til, siger Lisbeth Lintz.

Tina Boel (SF), der er formand for Region Sjællands politiske styregruppe for Sundhedsplatformen, giver Lisbeth Lintz ret i, at de to regioners politikere må sætte en skæringsdato for it-systemets skæbne.

- Det ansvar påhviler os. Vi må lave en forstærket indsats for at få systemet til at virke. Men hvis systemet ikke kan komme til at virke tilpasset til danske forhold, så må vi jo træffe en beslutning og drage de nødvendige konsekvenser, siger Tina Boel, som understreger, at hun får tilkendegivelse om tunge arbejdsgange og besvær med Sundhedsplatformen fra alle faggrupper.

- Det handler ikke bare om »sure, gamle overlæger«, som vi har hørt nogle sige. Vi bliver nødt til at håndtere det politisk, siger Tina Boel.