Annonce
Lokal nyt

Hård kritik: - De spurgte, om jeg havde planer om at få børn

Louise Egestorp nåede at komme tilbage fra sin graviditet og stod enkelte kampe for NFH inden hun igen blev sygemeldt. Foto: Ingrid Riis
Ifølge Louise Egestorp blev hun spurgt om planerne for familieforøgelse, da hun indledte drøftelser om at fortsætte i NFH tilbage i 2021.

NYKØBING: NFH's tidligere målvogter Louise Egestorp, forsøger nu at gøre op med den måde klubberne, og i dette tilfælde NFH, håndterer graviditet og muligheden for tilbagevenden til topsport for kvinder efter endt barsel.

Det sker i en længere artikel på internetmediet heartbeats.dk, som blandt andet er delt på Håndboldspillerforeningens hjemmeside.

Louise Egestorp kom til NFH i sommeren 2020 som barselsvikar for Cecilie Greve, og gjorde det så fornuftigt mellem stængerne, at der blev indledt drøftelser mellem hende og NFH om en fortsættelse af samarbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved et møde hvor cheftræner Jakob Larsen og daværende assistenttræner Kenneth Sahlholdt, ifølge Louise Egestorp, deltog, skulle hun angiveligt have fået spørgsmålet om, hvad hendes fremtidsplaner var, herunder muligheden for graviditet, fordi hun havde rundet 27 år og havde en kæreste.

Et spørgsmål som arbejdsgiveren, i det her tilfælde NFH, ikke må stille jævnfør de arbejdsretlige regler, mellem arbejdsgiveren og den ansatte.

Forlængede kontrakten

Til trods for stor undren omkring det spørgsmål, forlængede Louise Egestorp alligevel sin kontrakt med to sæsoner plus option på en tredje, da hun på det tidspunkt var rigtig glad for at være i klubben.

Tankerne omkring en familieforøgelse ændrede sig dog gradvist, og cirka et år inde kontraktperioden blev hun gravid.

En besked som NFH ikke anfægtede på nogen måde, og accepterede fuldt ud.

Efter endt graviditet og barsel, som forløb fint uden problemer, fik hun beskeden om, at uanset hendes niveau, ville hun ikke komme i betragtning til holdet til den sæson, der først lige var begyndt. NFH havde på det tidspunkt også Cecilie Greve og Annika Friedheim Petersen på kontrakt, og tre målvogtere i truppen, var en for meget.

Forinden havde hun sagt nej til at blive udlejet til en anden klub, blot fem uger efter, at hun havde født sønnen Niels.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tag noget mere barsel

Derudover fik hun besked på, at hun bare kunne tage noget mere barsel, hvis hun havde lyst til det.

Målvogteren ville dog bare tilbage på håndboldbanen så hurtigt som muligt og mødte også til træning, så snart hun kunne, men fik besked på at blive hjemme, når der skulle trænes frem mod næste kamp, da hun alligevel ikke var i betragtning til holdet, og hendes tilstedeværelse skabte uro i målvogterteamet.

Hun så klubbens udmeldinger, som et forsøg på at fryse hende ud, fordi hun havde sagt nej til at blive lejet ud, så NFH kunne spare nogle lønkroner til en spiller, de alligevel ikke ønskede at gøre brug af.

Det resulterede i en depression for den nu 29-årige målvogter, der dog alligevel endte med at komme tilbage på håndboldbanen i den sæson, da der blev brug for hende igen. Hun var dog ikke rask nok til at gennemføre sæsonen, og måtte sygemelde sig i den sidste periode inden kontrakten løb ud i sommeren 2023.

Folketidende har været i kontakt med Louise Egestorp, der bekræfter historien som beskrevet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et kæmpe problem

- Det er ikke NFH specifikt, jeg ønsker at ramme ved at stå frem med min historie. Men da det er i NFH min historie er foregået, så er det selvfølgelig det, jeg tager udgangspunkt i. Det er den kultur, der hersker rundt omkring i klubberne, i forhold til, hvordan hele situationen omkring graviditet og barsel bliver håndteret, jeg ønsker at sætte fokus på. Det er et kæmpe problem, som mange før mig har kæmpet med, og som der skal gøres noget ved. Kvinder skal simpelthen kunne blive gravide, også i håndboldklubber, uden at løbe ind i problemer, fastslår hun.

Spurgte klubben, om du overvejede at blive gravid, da i snakkede kontraktforlængelse?

Ja, det gjorde de, siger hun og fortsætter.

- Klubberne vægter det økonomiske perspektiv højest, og ikke de regler og retningslinjer der findes på området, som skal sikre os spillere.

- Især når man lige har født et lille barn, er man i en enormt sårbar situation, og så er det sidste man har brug for, usikkerhed omkring ens arbejdsmæssige forhold, siger målvogteren, der efter tiden i NFH, ikke har rørt en håndbold, og om hun nogensinde kommer til det, tvivler hun på.

- Det her forløb har været enormt hårdt. Både for mig og min familie. Håndbolden har betydet ekstremt meget for mig igennem hele mit liv, og at det så bare slutter på denne her måde, fra den ene dag til den anden, er slet ikke sjovt, lyder det fra Louise Egestorp, der har været igennem et langt behandlingsforløb, for at komme ovenpå igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et godt sted nu

- Men jeg er et godt sted nu sammen med min familie, og har fået et arbejde som udviklingskoordinator i en idrætsforening, som jeg er rigtig glad for. Derfor er det også det rigtige tidspunkt for mig at stå frem på, og fortælle min historie, siger Louise Egestorp, der igennem de seneste par døgn har fået mange henvendelser fra nuværende og tidligere spillere, også fra NFH, der alle roser hende for at stå frem med budskabet.

Folketidende har forelagt Louise Egestorps historie for cheftræner Jakob Larsen og nuværende direktør Kenneth Sahlholdt samt sportschef Søren Jakobsen, der alle henviser til formand John Brædder, der i en kort kommentar udtaler:

- Vi må og kan ikke kommentere ansættelsesforhold.

- Men jeg vil gerne slå fast at i Guldborgsund Håndbold (NFH, red.), er der plads til at komme i lykkelige omstændigheder.

  • nfh
    Louise Egestorp nåede at komme tilbage fra sin graviditet og stod enkelte kampe for NFH inden hun igen blev sygemeldt. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik