Annonce
Erhverv

HER FLYTTER SPAR NORD IND

Spar Nord håber på at kunne rykke ind i sit nye domicil i Guldborgsundcentret i begyndelsen af juni. Visualisering: Spar Nord
Pengeinstitut har fundet sin kommende permanente placering i Guldborgsundcentret.

NYKØBING: For et år siden åbnede Spar Nord et nyt bankområde på Lolland-Falster. Indtil videre har pengeinstituttet med hovedsæde i Aalborg været at finde i midlertidige lokaler i Hollands Gaard i Nykøbing, men den endelige permanent placering lod vente på sig.

Men nu er banken klar til at melde ud om den kommende placering. Det nye hovedsæde bliver i Guldborgsundcentret i den markante hvide bygning med de store vinduespartier ud mod Brovejen, som har stået tom i tre år.

- Det har været lidt en offentlig hemmelighed i lang tid, at det var det, vi ville, så det er skønt endelig at kunne melde ud, at det er sådan her, at det bliver, siger Brian Skov Henriksen, områdedirektør for Spar Nord Lolland-Falster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når det har taget sin tid at få en endelig aftale på plads om den nye placering, skyldes det blandt andet, at der pludselig kom en krig i Ukraine, som medførte højere råvarepriser.

- Der har været et forløb, hvor vi skulle forhandle os frem og tilbage, så alle parter syntes, det var en fair aftale, og tålmodigheden har da været sat på prøve, men vi meget glade for, at vi nu er kommet i mål med projektet, siger Brian Skov Henriksen.

Områdedirektør Brian Skov Henriksen (nummer tre fra venstre) har lige nu seks ansatte og en syvende på vej. Som man kan se på billedet, mangler der endnu at blive gjort en hel del ved bygningen indvendig, og Spar Nord forventer derfor først at kunne flytte ind til sommer. Foto: Spar Nord

Synlig placering

Han glæder sig over, at banken nu får en placering, som er nem at komme til for kunder på hele Lolland-Falster og med gode parkeringsforhold.

Samtidig får Spar Nord en meget synlig placering i et område med dagligvarehandel og shoppingmuligheder, hvor mange mennesker færdes.

- Siden vi rykkede til Lolland-Falster, har både borgerne og området taget godt imod os, men det bliver en game changer, at det for alvor kan ses, at vi er her. Med en placering i en baggård i Hollands Gaard kan man spørge, mener Spar Nord det, de siger. Men det kan man feje til side nu, for nu understreger vi, at det, vi har sagt også er det, vi vil. Vi kommer til at være en aktiv del af området de næste mange år, pointerer Brian Skov Henriksen.

Det bliver en game changer, at det for alvor kan ses, at vi er her.

Brian Skov Henriksen, områdedirektør, Spar Nord Lolland-Falster

Han er selv født og opvokset i Toreby og gør meget ud af at engagere sig i lokalområdet ved at støtte det lokale foreningsliv, hvor blandt andet er Nykøbing F. Hallen gennem et sponsorat er blevet til Spar Nord Arena.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ombygning på vej

Brian Skov Henriksen forventer, at Spar Nord er klar til at holde åbningsreception i de nye lokaler i begyndelsen af juni. For inden banken kan rykke ind, skal der ske en ombygning.

- Bygningen står indvendigt som et råt hus i dag. Der skal investeres massivt i den, for det er med det lange perspektiv, vi flytter ind. Vi skal kunne vokse i bygningen og blive flere, siger Brian Skov Henriksen.

Allerede nu har Brian Skov Henriksen seks ansatte, men han er ved at ansætte endnu en privatrådgiver, så der bliver syv ansatte, som var det erklærede mål, da banken meldte sin ankomst på Lolland-Falster.

De to terrasser/altaner, der er i dag, bliver ombygget til at være en del af førstealen i bygningen, hvor der bliver personaleforhold i den ene side og mødelokaler i den anden side. Hele stueetagen bliver bank med kontorfaciliteter.

Set fra Guldborgsundcentret kommer Spar Nords nye hovedkvarter for Lolland-Falster til at tage sig sådan ud. Visualisering: Spar Nord
Artiklen fortsætter efter annoncen

Glad ejer

Ejendomsudviklingsselskabet Holger Fenger Gruppen, som ejer Guldborgsundcentret, er gået i gang med at finde entreprenører, som skal stå for ombygningen.

Flemming Holberg Fenger, direktør og indehaver af Holger Fenger Gruppen fortæller, at bygningen egentlig var tiltænkt en restaurationskæde, men på grund af Covid-19 gik planerne i stå.

- Vi er rigtig glade for, at der nu kommer et pengeinstitut ind. Det er godt for omegnen og viser, at der er dynamik, siger Flemming Holberg Fenger.

  • spar nord2
    Spar Nord håber på at kunne rykke ind i sit nye domicil i Guldborgsundcentret i begyndelsen af juni. Visualisering: Spar Nord
  • spar nord3
    Områdedirektør Brian Skov Henriksen (nummer tre fra venstre) har lige nu seks ansatte og en syvende på vej. Som man kan se på billedet, mangler der endnu at blive gjort en hel del ved bygningen indvendig, og Spar Nord forventer derfor først at kunne flytte ind til sommer. Foto: Spar Nord
  • spar nord1
    Set fra Guldborgsundcentret kommer Spar Nords nye hovedkvarter for Lolland-Falster til at tage sig sådan ud. Visualisering: Spar Nord
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd