På møde efter møde har op til 20 deltagere diskuteret omtrent de samme emner, uden at der er kommet en endegyldig og forpligtende aftale ud af det.
Intentionerne er de bedste, men i praksis er statens anstrengelser for at skaffe de danske togpassagerer bedre internet strandet på en lang række møder, hvor alle venter på alle.
Det viser en aktindsigt, som Ingeniøren har fået fra Banedanmark, der koordinerer den såkaldte Joint Task Force, der arbejder for at udbygge internet i de danske tog.
Task forcen har deltagelse af teleoperatørerne og deres brancheforening, DSB, Arriva, Banedanmark selv og Transportministeriet som observatør. På møde efter møde har op til 20 deltagere diskuteret omtrent de samme emner, uden at der er kommet en endegyldig og forpligtende aftale ud af det.
Samtidig bliver datoen for, hvornår togpassagererne får bedre internet, skubbet. Der går mindst tre år fra en endelig aftale er på plads, til den er ført ud i livet.
- Det er uhensigtsmæssigt med sådan noget teknologi, men ikke ukendt i Danmark, at vi lader tiden gå med at finde ud af, hvordan vi kan løse det perfekt, siger professor Knud Erik Skouby fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer.
Han blev selv kontaktet af DSB for flere år siden, fordi det statsejede togselskab allerede dengang indså, at dækningen var for dårlig.
Internet er afgørende for, at toget kan få en konkurrencefordel i forhold til bilen, nemlig at det er muligt at arbejde på farten. I disse år taber toget terræn til netop biltrafikken, som har vækstrater på tre procent om året.
Alligevel er alle parter enige om at vente på den politiske aftale, som skal frigive 100 millioner kroner til bedre internet i tog, viser Ingeniørens aktindsigt. Pengene skal bruges til at bygge ca. 75 master langs skinnerne, hvor dækningen i dag er dårlig, og teleselskaberne har arbejdet på at identificere, hvor masterne skal placeres.
Mobilsignalet er langt dårligere inde i toget
Problemet for passagererne er imidlertid, at tog skærmer for mobilsignalet. Det gør det vanskeligt at opnå tilstrækkelig internetdækning. I nogle tilfælde også dækning til at føre samtaler, på strækninger, hvor bilister ikke oplever problemer.
DSB har wifi i nogle togtyper, men ikke alle. Også Arriva tilbyder wifi. Derimod har ingen danske tog såkaldte repeatere, der videresender mobilselskabernes signal inde i vognene. DSB forsøgte at holde et udbud om et nyt wifi på stationer og i togene, men det blev dyrere end ventet og derefter skrottet.
Derfor skal det nu være den forkromede løsning, hvor staten hjælper med at lukke mobilnettets sorte huller langs skinnerne, og der både kommer wifi og repeatere inde i toget.
- Det kan godt være, at wifi ikke er perfekt, men det vil dog glæde de fleste passagerer, og det er, hvad man har brug for, når man skal arbejde professionelt i toget. Når man vil have det hele med, så sker der ikke noget, konstaterer professor Knud Erik Skouby.
Han henviser til, at internet i tog fungerer glimrende i Sverige, mens der har været problemer med det i Storbritannien. Der findes dog standardsystemer, eller hyldevarer, som professoren kalder dem, der er lige til at sætte ind i togene nu og her.
Professor: Selvfølgelig kan det løses
Herhjemme er det, som om udsigten til at få statsstøtte har sat hele processen på hold, men Knud Erik Skouby ser ikke det som det eneste problem.
- Det er også, fordi alle vil have den perfekte løsning og tror, at så hurtigt, som udviklingen på området går, så kommer der sikkert en bedre teknologi om et halvt eller et helt år. Når alt bliver rodet sammen, så der et svært at løse på en måde, som ikke også er meget dyr, siger han.
- Men løses kan det selvfølgelig. Det er helt enkelt et spørgsmål om prioritering.
DSB tilbyder wifi i følgende togsæt:
S-tog, leveret af Telia og TDC
Øresundstog, leveret af 3 og TDC
IC3, IC4 og IR4, leveret af TDC
Deusen tilbyder Arriva og en række privatbaner wifi i toget.
-
Foto: Anders Knudsen
