John råder over Lolland-Falsters største kirkejorder: Skal de omlægges til natur?

John Jensen, formand for menighedsrådet i Radsted kirke, kalder tanken om natur og skov på kirkens jordbesiddelser for forholdsvis ny i folkekirken, men han er personlig indstillet på sætte drøftelsen på dagordenen i menighedsrådet, oplyser han. Privatfoto

Skovrejsning, vådområder eller fortsat landbrugsdrift? Menighedsrådsformanden i Radsted sogn varsler, at fremtiden for kirkens jord kommer på dagsordenen nu.

Offentliggjort Sidst opdateret

Med sine knap 32 hektar landbrugsjord indtager Radsted sogn en førsteplads som det mest jordrige sogn i Lolland-Falsters stift. Men indtil videre har menighedsrådet ikke taget stilling til, om de mange hektarer i fremtiden skal bruges til andet end landbrugsdrift.

- Det har ikke været oppe at vende, og foreløbig er jorden jo også bortforpagtet indtil 2027, siger formanden for menighedsrådet i Radsted sogn John Jensen.

Han tilføjer, at det også handler om økonomi. Hvis ikke forpagtningsaftalen, der løber for fem år af gangen, skal forlænges ved næste udløb, vil der mangle penge, påpeger han.

Færre kirkelige aktiviteter og ansatte

Hvor stor og vigtig en andel af budgettet udgør indtægten fra forpagtningen?

- Forpagtningsindtægten udgør 175.000 kroner af et samlet årligt budget på to millioner kroner. Så det er ikke en afgørende andel, men en vigtig andel af budgettet, siger han og uddyber:

- Det er jo ligesom i enhver almindelig husholdning, hvis indtægterne falder, skal budgettet skæres til.

Hvad ville det indebære?

- Det ville betyde færre aktiviteter, og måske skulle vi også fyre nogle ansatte.

Vil drøfte skovrejsning og minivådområde

Alligevel er menighedsrådsformanden er indstillet på at overveje brugen af jorden fremtidigt. Det skyldes ikke mindst den politiske aftale, Den Grønne Trepart, som netop lægger op til en stor omlægning af landbrugsjord til natur og skov.

- Det er min personlige holdning, at vi sætter vores landbrugsjord på dagsordenen i takt med, at Den Grønne Trepart rulles ud. Der ligger nogle rigtig gode tiltag i aftalen både i forhold til klima og miljø for eksempel skovrejsning, som der er meget fokus på i folkekirken, siger han og fortsætter:

- Det kunne også være en mulighed at etablere et minivådområde, som vil reducere kvælstofudledningen fra et landbrugsareal, der er cirka tre gange så stort som kirkens areal for nu bare at nævne et par af de mest oplagte muligheder.

- Under alle omstændigheder skal vi også som ansvarligt menighedsråd tage stilling til, i hvilken retning vi vil bevæge os, og i hvilken takt det er økonomisk muligt, fastslår han.

Under alle omstændigheder skal vi også som ansvarligt menighedsråd tage stilling til, i hvilken retning vi vil bevæge os, og i hvilken takt det er økonomisk muligt.

John Jensen, formand for menighedsrådet i Radsted sogn.

Omlægger maskinparken til el

Der er dog allerede sket øvrige grønne tiltag i Radsted sogn, påpeger menighedsrådsformanden. Grøn omstilling har nemlig i nogen tid været et fast punkt på dagsordenen til menighedsrådsmøderne.

- Det har medført, at vi i dag har to kirkegårde, der er certificeret som "grøn kirkegård". Vi arbejder løbende på at omlægge vores maskinpark på kirkegården til el. Vi har løbende fokus på energioptimering og en af de første opgaver for det nyvalgte menighedsråd bliver at tage stilling til installering af jordvarme i Radsted Kirke, oplyser formanden.

Kort om Den Grønne Trepartsaftale:

Formål: Omlægning af arealer og omstilling af landbrugs- og fødevaresektoren.

Mål: Reducere drivhusgasudledninger og nå Danmarks 2030-klimamål.

Tiltag: Historisk arealomlægning med fokus på natur, biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse og afgift på husdyrs udledninger.

Vision: Skabe et bæredygtigt, højteknologisk og konkurrencedygtigt landbrug med stærke arbejdspladser.

Parter: Regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL.

Kilde: Kilde: Statsministeriet.