Juletræs-indsamling gik amok, men efterskole siger nej tak – vælger alternativ løsning
Hærværksmænd valgte tilbage i november at fælde Halstedhus Efterskoles elskede grantræ. PrivatfotoPrivatfoto
Hærværksmænd fældede i november Halstedhus Efterskoles elskede grantræ. Penge fra en indsamling skulle blandt andet gå til et nyt træ, men de penge takker efterskolen nej til. Den har fundet en anden løsning, fortæller viceforstanderen.
Pludselig lå kronen på cykelstien, hvilket satte de lokales sind i kog.
En af de vrede borgere var Henrik Friis, medejer af nedrivningsfirmaet Dem fra Nordlunde. Han udlovede en dusør på 1.000 kroner til den, der kunne lede politiet til træfælderne.
Mange spædede til, og pludselig var indsamlingen oppe på 20.000 kroner. 10.000 skulle gå til dusøren, resten til et nyt grantræ og velgørende formål i kommunen, besluttede Henrik Friis.
Efterskolen har dog valgt at takke nej til juletræspengene. Efterskolen er "helt vildt taknemmelig og beæret over den opbakning, der er kommet fra byen," som Susser Morel siger. Og skolen har fundet en løsning, der ikke kommer til at koste en krone.
- Nogen har tilbudt, at vi kan komme ud og pege på et træ. Så skal man stikke rødderne nu, og til efteråret kan det store træ så flyttes, siger viceforstanderen.
Og når træet er kørt til efterskolen, graver lokale entreprenører hullet og får det nye grantræ i jorden. Også her uden beregning.
Hvem denne nogen er, kan Susser Morel lige nu ikke afsløre. Hun ved ikke, om virksomheden ønsker at få navnet ud i offentligheden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Viceforstander Susser Morel fra Halstedhus Efterskole er glad for, at efterskolen får et nyt stort grantræ. Privatfoto-
At der ikke er penge imellem, er en stor fordel, forklarer Susser Morel. Det er nemlig ikke helt ligetil for en efterskole at modtage donationer. Det ville blive både kompliceret og et omfattende arbejde, hvis efterskolen havde taget imod dem. Derfor er hun glad for den løsning, de er endt med.
Annonce
"Dybt forfærdeligt"
Juletræet taler man stadig meget om i lokalområdet, men det er ikke træet, der fylder mest for viceforstanderen.
- Min største bekymring er, hvad de (hærværksmændene, red.) finder på at gøre næste gang, siger hun.
Susser Morel understreger, at hun er glad for, at træet endte på cykelstien og ikke på vejen, hvilket ifølge hende ville have været "dybt forfærdeligt."
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole