Leif Utermöhl (S) jonglerer med to bolde.
En formands-bold, da han er forreste-mand for Horslunde Landsbyordnings bestyrelse, og en byråds-bold.
Han var nemlig første-suppleant for Socialdemokratiet i Lolland Kommune, og efter Vibeke Graves (S) ildebefindende, måtte han træde til.
Men da formands-bolden var den eneste, valgte han at klage over Lolland Kommune.
Lolland Kommune har ifølge bestyrelsen skrevet for lidt om, hvad der skal ske med børnene på Holeby og Horslunde skole.
Derfor har Horslunde Landsbyordnings bestyrelse med Leif Utermöhl i front klaget over Lolland Kommune. Det skete 13 marts.
- Vi mener ikke, at Lolland Kommune i deres høringsmateriale har beskrevet konsekvenserne for den fremtidige skolestruktur, skriver Leif Utermöhl i klagen til ankestyrelsen.
Hvorfor ulovligt?
Høringsperioden er i gang. Borgere kan nu komme med deres argumenter for, at skolerne i Horslunde og Holeby skal overleve.
Men hvilket grundlag har de?
Èt, der ikke er godt nok, mener Leif Utermöhl og Horslunde Landsbyordnings bestyrelse.
I høringsmaterialet står ellers, at eleverne fra Holeby Landsbyordning overføres til Rødby Skole, og eleverne fra Horslunde skal enten til Byskolen eller Stormarkskolen i Nakskov.
Mens Specialskolens afdeling i Horslunde skal flyttes "til en anden lokation," som der står, og længere nede skriver kommunen, at "den endelige fastlæggelse af skoledistrikter vil ske i forlængelse af høringen."
Her det er det sprængende punkt.
- Vi har svært ved at udtale os om følgerne af beslutningen, siger Leif Utermöhl.
Men Leif Utermöhl har et håb med klagen:
- Jeg håber, at man kan få rettet det til og lavet en ny høringsperiode, så man kan komme med de høringssvar, som er relevante.
Balancegangen
Der kan gå lang tid, inden svaret på klagen kommer, og indtil Vibeke Grave (S) er tilbage, vil Leif Utermöhl sidde til bords med de politikere, som besluttede, at skolelukningerne skulle i høring.
Du står lige nu og balancerer mellem at være byrådsmedlem og formand for Horslunde Landsbyordnings bestyrelse. Er det her et af de steder, hvor balancen er svær?
- Ja, det er i hvert fald ikke blevet nemmere af, at jeg er kommet i byrådet. Men den her er skrevet før, jeg kom i byrådet.
Hvordan ser du på, at du som formand har indsendt en klage til ankestyrelsen og samtidig lige er kommet ind i byrådet?
- Det er der intet modstridende i. Det er en del af de demokratiske rettigheder, at man kan indsende klager.
Havde du sendt klagen ind nu, når du sidder i byrådet?
- Jeg havde gjort opmærksom på, at det her ikke var godt nok. Hvis man ikke havde rettet det, så havde jeg nok indsendt en klage.
Kommunens svar
Rikke Jensen er direktør i Lolland Kommune. Hun er blandt andet direktør for skole- og dagtilbudsområdet, som har udsendt høringsmaterialet
Hun mener, at høringsmaterialet langt hen ad vejen er det samme, som da Dannelunde Skole lukkede.
- Materialet, der er nu, modsvarer det materiale, vi havde dengang. Hvis ankestyrelsen finder, at det er utilstrækkeligt, tager vi det til efterretning.
- Først traf man beslutningen om skolelukningen og herefter var der en proces med skoledistrikterne.
Men der er alligevel en forskel på høringsmaterialet, anerkender Rikke Jensen. Nu er der nogle links man skal trykke på, men dengang var det "et samlet notat," som hun formulerer det.
- Der kan altså være noget formidlingsmæssigt, som, jeg synes, er anderledes.
Argumentet går på, at når borgerne skal sende høringssvar ind, så sker det på et ufuldstændigt grundlag, da man ikke rigtig ved, hvad der kommer til at ske med børnene i fremtiden. Hvad tænker du om det?
- Jeg tænker, at det er tilsvarende dengang i forhold til rækkefølgen. Hvad der står i materialet er, at børnene fra Horslunde vil blive fordelt i de to skoler i Nakskov, men ikke præcist hvordan. Børnene i Holeby skal til Rødby.
- Der er ikke tegnet streger ind på et kort, men det var der heller ikke dengang.