Klubben for de vilde himmeldansere

Holeby De grå skyer ligger som et tykt, gråt tæppe hen over den lille lufthavn i Holeby. Der er "stand down".

I hangaren, hvor Faldskærmsklubben.dk hører til, er der søndagshyggestemning. Et par medlemmer futter rundt i strømpesokker og T-shirt, én ordner linerne på sin faldskærm, nogle tager en kop kaffe og en sludder. Men frustrationen og utålmodigheden trykker.

Dagens "Nummer et" er på mobilen med DMI for Gud ved hvilken gang. Intet nyt. "Tag en kop kaffe til". Så længe skyerne dækker hele himlen, er der ingen, der springer.

- Der er kun én, der bestemmer her. Man skulle tro, det var formanden, men det er etteren - "instruktør et". Det er ham, der uden diskussion tager beslutningerne. Det hedder ikke "jaaamen" eller noget. Det hedder bare "javel", forklarer formand for Faldskærmsklubben.dk Kim Friisgård.

Hangaren er i denne weekend - som så mange andre - fuld af faldskærmsspringere. Flest medlemmer kommer fra Storkøbenhavn.

Klubben lå i Roskilde for otte år siden. Så blev lufthavnen dér opgraderet til en sikker lufthavn, og klubben kunne ikke længere springe med elever.

- Det blev meget bøvlet. Jeg snakkede så med Bøje (Hansen, red.) hernede: "Hvad hvis vi bygger en hangar og flytter hele molevitten herned?" Og det gjorde vi så. Vi havde ikke nogen penge, men de lokale erhvervsdrivende har hjulpet os rigtig meget. Det har gjort, at vi på otte-ni år er kommet hertil, hvor vi er nu, siger Kim Friisgård.

Så snart medlemmerne har fri, tager de deres bil, fly eller båd til Lolland og er her i weekenden eller ferien over. Det giver et helt særligt og stærkt sammenhold i klubben.

To af dem, der tager den lange tur, er Nathalie Kressner og Mads Nørrelund Olsen. De kører i weekenden fra Odense med deres syv måneder gamle datter, Anna, til Holeby for at springe faldskærm. Anna bliver dog nede på jorden.

- Hun får selv lov til at bestemme, om hun vil, når hun bliver gammel nok, siger Nathalie.

Parret mødte hinanden gennem faldskærmssporten. Nathalie har sprunget ud "et sted mellem 2.500 og 2.600 gange".

- Det er en fantastisk følelse at springe faldskærm. Det er fedt! Det er sjovt! Jeg elsker det! I starten var det det her adrenalinsus, der gjorde det. Men det har så ændret sig for mig til at blive en livsstil.

I faldskærmssporten skal man have et certifikat, før man må springe selv:

- Som elev skal du have 40 spring, der i snit koster 300 kroner. Så det koster cirka 10.000 til 12.000 kroner at blive C-springer. Men så kan du springe selv fra alle lufthavne i hele landet, forklarer Kim Friisgård.

Nogle af klubbens medlemmer har videreuddannet sig til instruktører eller tandemmasters. Tandemmasters må springe ud med en tandemspringer fastspændt på maven. Så kan klubben give udenforstående en forsmag på sporten.

De fleste kan ikke forstå, hvorfor man dyrker en sport, der betyder, at man skal kaste sig ud i ingenting fire kilometer oppe i luften ... før de selv har prøvet det. For mange af medlemmerne blev tandem­springet vejen ind i sporten - også for formanden.

- Jeg havde ikke troet i min vildeste fantasi, at jeg blev bidt af det. Men det gjorde jeg!

Tandemmastere får springet gratis. Men så skal deres ører også klare både angstskrig og jubelskrål hele vejen ned. De gør det, fordi de synes, det er sjovt - og for klubben. Betalingen for et tandemspring går ubeskåret til klubkassen - og der er rigeligt at bruge penge til. Der skal bygges en ny hangar/klubhus til det nye, store fly, faldskærmsklubben.dk har fået. Og der er hele tiden løbende udgifter ved de konkurrencer og arrangementer, klubben står for.

- Vi har fastlagte stævner hver anden weekend, og så har vi piratstævner ... Det er, når vi ser, at vejret er godt i en weekend. Så springer vi! Det gør vi meget i år, griner Kim Friisgård.

Han medgiver, at faldskærmsudspring virker som en farlig sport. Men siger, at sikkerheden er så topprioriteret, at det ikke bør afholde nogen fra at prøve.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at der ikke er en fare i det. Men jeg sammenligner det med, at jeg synes, det er direkte livsfarligt at køre på cykel hen over Rådhuspladsen om morgenen. Det er meget mere farligt end det her.

- I klubben har vi et kodeks om, at vi passer på hinanden. Du har en buddy, når du springer formation. Din buddy er ham, du fortæller, hvornår du går på toilettet. Her i klubben kender vi hinanden bedre, end vi kender hinandens koner og mænd. Sådan er det bare. Man bliver enormt tætte. Her i klubben handler det om 1) ikke at komme til skade og 2) at have det skide skægt. Og det har vi!