KLYNGE SKAL GIVE SYGEHUS-PATIENTER BEDRE OPLEVELSER

LOLLAND-FALATER: 1. juli får træder et nyt initiativ i kraft: Sundhedsklynger.

Knyttet til hvert af landets akuthospitaler - eksempelvis Nykøbing F. Sygehus - skal klyngerne bringe sygehuset, de praktiserende læger og kommunerne tættere sammen. Men hvad skal det gøre godt for?

Mireille Lacroix, der er næstformand for de praktiserende lægers organisation, PLO, håber, at sundhedsklyngerne kan være med til at reducere et problem, der generer patienter: At de lidt for ofte cykler rundt i systemet, så det hele tiden er en ny medarbejder, der skal læse op på journalen. For eksempel når sygehuset overtager en patient fra den praktiserende læge, og igen når patienten udskrives og bliver kommunens ansvar.

Mireille Lacroix kender flere eksempler på den slags situationer, som sundhedsklyngerne med fordel kan se på.

- En patient, der er udskrevet fra sygehuset og skal via lægevagten - hvorfor kan han ikke ringe til sygehuset? Og hvorfor skal jeg have patienten forbi sygehuset, hvis jeg selv kunne bestille en MR-scanning? Det er spild af penge, og vi laver så mange unødvendige ting i sundhedsvæsnet, mener hun.

Ansvar i 72 timer

Eksemplerne bragte hun op i en debat på Folkemødet, hvor Michael Fenger (K), der er borgmester Gentofte Kommune og næstformand i KL’s sundheds- og ældreudvalg, fortalte om et nyt tiltag i Region Hovedstaden - et tiltag, de nye sundhedsklynger andre steder i landet måske kan inspireres af.

Tiltaget går ud på, at det i Region Hovedstaden stadig er sygehuset, der har ansvaret for patienten i 72 timer efter, at vedkommende er udskrevet. Så når patienten er kommet hjem og har et spørgsmål eller får brug for hjælp igen, er det sygehuset, patienten skal kontakte.

- Det skaber et bedre beredskab på tværs af sektorerne, kunne Mark Krasnik, der er risikomanager på Rigshospitalet bekræfte.

I Region Sjælland indgår det faktisk også i partiernes konstitueringsaftale, at regionen skal arbejde for at få den samme ordning. Og Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen, bakkede op om 72-timers-princippet.

- Det hindrer, at hospitalerne udskriver lige en tak for tidligt, og jeg håber, vi kan få udbredt det til hele landet, hvis det virker, sagde han.

Christoffer Buster Reinhardt ser også for sig, at sundhedsklyngerne bruges til at lave aftaler om, at sygehusene ikke udskriver patienter sent om aftenen eller lige op til en weekend. Det presser nemlig kommunerne, når det sker, fordi de skal stå klar til at tage over.

- Hvad er det gode forløb? Det er ikke at en 87-årig blive udskrevet klokken et om natten, sagde han og tilføjede, at det ikke var et hypotetisk eksempel, men noget, der faktisk er sket.

Lægerne har klynger

Michael Fenger ser den slags idéer som eksempler på, at sundhedsklyngerne vil kunne lette overgangene i sundhedsvæsnet.

- Vi kan bruge sundhedsklyngerne til at blive fælles om problemerne i stedet for at slå hinanden i hovedet. Når vi kan samarbejde, kan vi udnytte ressourcerne bedre. Men hvis vi ikke arbejder sammen og har fælles mål, bliver det svært. Og i dag er systemet sat op på en måde, så det er svært. Men hvis vi kan sidde sammen og lære hinandens begrænsninger, kan vi få et fælles billede, sagde han.

Den vision bakker Mireille Lacroix op om, og hun påpeger, at de praktiserende læger i tre-fire år har haft deres egne klynger, hvor lægerne har udvekslet erfaringer.

- Vi mødes og sammenligner vores kvalitet: ”Du udskriver så meget penicillin, og I andre udskriver så meget. Hvordan kan det være?” Så lærer man af hinanden, sagde hun og opfordrede til, at de forskellige sundhedsklynger rundt om i regionerne på samme vis vil sammenligne resultater og lære af hinanden.

En læge i publikum udtrykte også et håb om, at sundhedsklyngerne kan være med til at gøre noget ved det problem, at kommunernes tilbud og indsatser kan være meget forskellige. Det gør det besværligt for læger, der har patienter fra forskellige kommuner.

De gode intentioner til trods udtrykte Christoffer Buster Reinhardt (K) en bekymring.

- Der er en risiko for, at sundhedsklyngerne kan blive snakkeklubber, sagde han og påpegede, at staten nemlig kun har sat 40 millioner kroner af til sundhedsklyngerne - som et engangsbeløb.

Og uden en egentlig økonomi får klyngerne ingen magt, argumenterede han:

- Det ville være rigtig fint, hvis der var noget at følge diskussionerne op med.

Danske Patienter: Aftale om sundhedsklynger er uforpligtende