Kommende "megaregion" sår tvivl hos V-kandidater: Hvem stiller op?
Camilla Hove Lund (tv) og Maria Ladegaard (th) var de oprindelige spidskandidater. Nu ender det måske med at blive ingen af dem. Foto: Region Sjælland og pressefoto
Region Sjælland og pressefoto
Begge Venstres oprindelige spidskandidater til regionsrådsvalget i Region Sjælland og Region Hovedstaden er usikre på, om det bliver dem, der stiller op til valg i den kommende Region Østdanmark.
Spidskandidater til regionsrådsvalget næste år var sat i stilling - men så meldte regeringen ud, at Region Sjælland og Region Hovedstaden skal slås sammen.
Og nu er begge Venstres oprindelige spidskandidater i tvivl, om de stiller op til valget som regionsrådsformand for den kommende Region Østdanmark.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
Camilla Hove Lund, som var valgt som partiets spidskandidat i Region Sjælland, forklarer, at hun "ikke er glad for idéen om en ny storregion".
- Jeg ved ikke, om der kommer noget i stedet for Region Sjælland, jeg vil stille op til. Og det skal man, hvis man stiller op. Omvendt kan det blive en megaspændende opgave, men jeg er simpelthen nødt til at nærlæse regeringens udspil noget mere, siger hun til Sjællandske Nyheder.
Hos Maria Ladegaard, der for mindre end tre uger siden blev valgt som spidskandidat i Region Hovedstaden, fortæller mediet, at hun stadig ønsker at være kandidat, men slår samtidig fast, at meget kan ændre sig, nu hvor man ser ind i en ny virkelighed
- Men det her handler også om, hvordan Venstre stiller det bedste hold i en ny storregion. Det tror jeg, vi gør bedst ved at sætte os ned og tale sammen om, hvordan vi gør det, siger Maria Ladegaard.
Klar besked fra S-kandidater
Hos Socialdemokratiet er meldingerne nogle helt andre.
Falstringen Torben Hollmann, der i april blev valgt som spidskandidat i Region Sjælland, melder sit kandidattur til den nye "megaregion".
- Selvfølgelig er jeg kandidat. Det skylder jeg Region Sjælland, sagde han forleden til Folketidende.
Også Lars Gaardhøj (S), der er nuværende formand i Region Hovedstaden, har meldt sig klar til at stå i front for Region Østdanmark.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker