Kritik af skattestigning: - Det virker voldsomt
Februar sidste år blev Elkenøre Strand sandfodret. Et halvanden kilometer langt rør pumpede sand ind på stranden Arkivfoto
Arkivfoto
Flere formænd for grundejerforeninger ved diget er kritiske over, at dige-skatten hæves, og at der skal sandfodres for millioner. Men de er klar til at finde løsninger.
Diget skal fodres med sand for mellem 30 og 40 millioner kroner, og dige-skatten kommer dermed til at stige til et par tusinde, vurderer formanden for Det Falsterske Digelag, Christian Schou.
Og den besked er formændene for en række grundejerforeninger ikke tilfredse med.
- Det virker voldsomt, siger Bjarne Dahl, som er formand for Sildestrup Strand Grundejerforening. Han mener ikke, at det lyder som den "rigtige måde at fordele omkostningerne på," men han er klar til at se på løsninger.
- Som grundejerforening stiller vi gerne op til en dialog for at afdække øvrige muligheder. Selvfølgelig gør vi det, siger han - og formanden for Marielyst Grundejerforening, Flemming J. Mikkelsen, stemmer i:
- Tallene er nye for mig, og det vil være useriøst af mig at kommentere tallene, da jeg ikke ved, hvordan man er nået frem til dem. I den forbindelse vil jeg opfordre digelaget til at gå i dialog med kommunen og alle interessenter i området - blandt andet grundejerforeningerne - om en løsning. Vi grundejere er udmærket klar over, at vi skal deltage i omkostningerne til reparation af de store ødelæggelser, som er sket på diget. Det er i alles interesse at sikre vores huse.
En forsikring
Det er dog ikke alle formænd, som er lige kritiske i forhold til, at dige-skatten kan komme til at stige markant.
- I min egenskab af formand, mener jeg, at det er helt okay. Sommerhusene vil være nul værd, hvis der var digebrud. Det er en form for forsikring, hvilket, jeg synes, er helt i orden, siger formanden for Grundejerforeningen Elkenøre Strand, Aksel Lindhardt, der også er medlem af Det Falsterske Digelags bestyrelse.
Læs også: Stormflod rammer hårdt: Ser ind i kæmpe skattestigning
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde