Lastbilblokader fortsætter og præger morgentrafikken
Politiet opfordrer bilister til at være særligt opmærksomme i trafikken og at køre i god tid mandag morgen på grund af varsling om blokader på veje i hele Danmark. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere steder præger varslet lastbilblokade morgentrafikken. Ni chauffører har fået påbud natten til mandag.
Flere forskellige steder er der meldinger om vejblokader mandag morgen.
I Nordjylland melder politiet via Twitter om blokade i Nørresundby, hvor flere lastbiler blokerer. En enkelt lastbil blokerer Ålborgvej i Dybvad.
Også ved Tilst i Østjylland er der blokeret for en motorvejstilkørsel.
Blokaderne sker, efter at vognmænd og lastbilchauffører havde varslet en landsdækkende demonstration mod en politisk aftale om en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler.
Midt- og Vestsjællands Politi er til stede ved en afkørsel på Holbækmotorvejen. Det oplyser vagtchef Thomas Kristensen tidligt mandag morgen.
Han oplyser, at der er lastbiler på stedet, og at politiet er på stedet for at komme i dialog med lastbilchaufførerne. Han oplyser, at det er for tidligt at sige, om lastbilerne blokerer vejen.
Syd- og Sønderjyllands Politi har givet ni chauffører påbud om at flytte deres køretøjer i forbindelse med lastbilblokade. Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse tidligt mandag morgen.
Heri fremgår det, at der ikke længere er nogen blokade i kredsen, og at en kø syd for grænsen til Tyskland er ved at blive afviklet.
Politiet opfordrer dog stadigvæk bilister til at være særligt opmærksomme i trafikken og køre i god tid mandag morgen.
Nægtede at flytte køretøjer
De involverede chauffører fik hver 10 minutter til at flytte deres køretøj. Det nægtede to af de ni. Derfor blev de senere sigtet for at overtræde færdselsloven og vil modtage en bøde, oplyser politiet. Begge chauffører valgte dog efterfølgende at flytte deres biler.
Også søndag aften blokerede lastbiler trafikken flere steder i landet.
På Twitter skrev Københavns Politi, at de var til stede på Amager ved to motorvejstilkørsler mod både Danmark og Sverige tæt på Kastrup Lufthavn.
Det skyldes, at et antal lastbiler har forsøgt at spærre for trafikken på tilkørslerne.
Ifølge DR var der også søndag aften blokade i Helsingør.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie