RØDBYHAVN: Utilfredse vognmænd indledte søndag aften en landsdækkende protest mod et forslag fra regeringen.
Forslaget går på, at lastbiler, der kører på benzin og diesel, fra 1. januar 2025 skal betale en afgift per kørt kilometer. Regeringen lægger op til, at afgiften skal være på 1,30 kroner.
Lastbiler blokerede ved Rødbyhavn. Foto: Presse-fotos-dkPresse-fotos-dk
Aktionen var varslet til at ramme mandag, men begyndte flere steder søndag aften - og blandt andet ved færgen i Rødbyhavn.
Scandlines sejlede dog som planlagt, oplyste pressechef Anette Ustrup Svendsen ved 22.30-tiden.
Hun fortalte, at blokaden ikke ramte trafikken sydpå til færgen, men den nordgående trafik for dem, der kom i land.
Annonce
Lastbiler blokerede ved Rødbyhavn. Foto: Presse-fotos-dkPresse-fotos-dk
- Der rør sig et eller andet, og jeg er blevet oplyst, at de har sat noget ved indrejsefeltet, sagde hun og tilføjede, at hun ikke havde mange oplysninger om det, da det ikke foregik på Scandlines' område.
- Så vi sejler helt normalt, understregede hun.
Folketidende forsøgte søndag forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Andre medier rapporterede om blokader ved færgerne i Helsingør, ved Øresundsbron og ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie