Hop, hop, hop - Bob

I tirsdags berettede vi om kajakroeren René Holtens indædte kamp for at kvalificere sig til sommerens OL i Paris. Som det, der kan vise sig som et sidste krampagtigt forsøg, vil han nu intensivere sin træning i Columbias bjerge med såkaldt højdetræning. For den uindviede handler det om at øge hæmatokritværdien. En slags lovlig EPO.

Som nye sportsgrene ved sommerens OL er skateboarding, sportsklatring, surfing og - hold nu fast - breakdance inkluderet i programmet.

Men undskyld, hvad er der blevet af parti-hop?

Hallo! Hér vil Guldborgsund ellers kunne mønstre sin helt egen firer uden styrmand. En sikker medaljetager, hvor det for alle gælder - og det er som bekendt afgørende for at være en toptrænet partihopper - at troværdighedsbarometret står lavt. For at nå den lave troværdighed kan der, som føromtalte kajakroer, indtages flere lovlige præparater. Mest almindelig for partihoppere er - i én mundfuld, og uden blusel i øvrigt - at sluge sine vælgere og så stikke af.

Det er også godt at kunne padle som partihopper. Særligt når man bliver spurgt ind til, hvorfor man nu besluttede sig for at skifte parti. Som tilskuer betænkes man oftest med tågede svar og efterlades typisk med indtrykket af mangel på den ægte vare, på ærlighed.

Skulle de fire vælge at stille op i den individuelle konkurrence, vil de feje alle konkurrenter af banen. Se blot her:

På 4.-pladsen:

Camillo Krog.

For at hoppe frem og tilbage. Og lidt til siden.

Bronze:

Jesper Blomberg.

107 sjæle stemte på ham ved det seneste valg, men det rakte til et formandsben, hvor tiden mestendels er gået med at bøvle med en vis skole…

Vi skal forstå, at Blomberg nu er af den opfattelse, at, citat: - Tonen er blevet for skinger i Dansk Folkeparti. At enkeltsager nu fylder for meget.

For et parti, som i årtier har udskammet alt, hvad der kan krybe og gå med et tørklæde og som næres af enkeltsager, synes Jesper Blombergs åbenbaring mildt sagt at være mærkværdig. Hvilket parti troede du selv, du har været medlem af i alle de år?

Det rækker til en flot tredjeplads.

Sølvmedalje:

René Christensen.

Kongen af Guldborgsund, stemmeslugeren over dem alle. René var i mange år en magtfuld finansordfører i DF, som fik lirket flere goder ned til Lolland-Falster. Knivskarp.

Men hvilket hop: Fra populistisk højrenationalisme til moderat… øh, et-eller-andet-politik-der-stadig-er-i-udviklingsproces. Fra brun til lilla. Fra indædt hader af De Radikale til Radikale light.

En venstredrejning af de helt store, hvor i hvert fald tre store partier til højre for Moderaterne i ét elegant spring er vejet og fundet for lette.

Som eneste landskendte politiker fra Sydhavsøerne storfavorit til guldet, men det må blive en flot sølvmedalje.

Guld!

Bob Richard Nielsen.

Manden, der har kronet sig selv i pap og på plakater, hædres nu med olympisk guld i partihopperi.

En erfaren hopper, om end der som regel har været tale om to skridt frem og et tilbage. Også denne gang er der tale om en lille piruet, men Bob scorer suverænt på de tekniske karakterer:

På det seneste har Bob Richard i læserbreve, nærværende avis har lagt spalter til, stukket lussinger til dem, der har haft et kritisk syn på takstsagen på plejehjemsområdet. Bob og BDO ved bedst.

Og så sent som i tirsdags var han medunderskriver - som DF’er - i et åbent brev om diger og dæmninger. Onsdag morgen vågnede Bob Richard Nielsen op som Danmarksdemokrat.

Mageløst.

Bob Richard Nielsen forklarer, at René Christensen er årsagen til, at han er - eller var - DF’er, at Moderaternes demokratisyn er forkert, at Danmarksdemokraterne har lagt en linje.

Man bliver helt stakåndet af de for Bob Richard så tungtvejende argumenter, han lægger til grund for endnu et partskifte.

Bob Richard Nielsen ser ting, andre ikke formår. Guldet er hjemme!

Moralen? Ja, den afgøres jo til syvende og sidst i stemmeboksen. Det er til næste år.