Annonce
Julehjælp

Lokal organisation forventer rekordmange ansøgninger om julehjælp

Dansk Folkehjælps generalsekretær, Mirka Mozer, håber, at regeringen igen i år vil yde et ekstraordinært tilskud til julehjælpen. Arkivfoto: Maria Glasius Lange
Allerede nu har flere end sidste år søgt om julehjælp hos Dansk Folkehjælp, der modtager ansøgninger frem til 19. november.

LOLLAND-FALSTER: Sidste år søgte og fik rekordmange børnefamilier julehjælp af Dansk Folkehjælp. Men 2023 bliver efter alt at dømme et nyt rekordår.

Antallet af ansøgere har således allerede overskredet sidste års rekord på næsten 19.000, og deadline for ansøgninger udløber først 19. november. Op imod hver fjerde ansøgning ender som regel med at blive sorteret fra, fordi de ikke lever op til kriterierne, men interessen vidner om et kæmpe behov.

- Det er en udfordring, fordi vi allerede nu har overskredet sidste års rekord, og vi har endnu ikke lukket for ansøgninger. Vi frygter, at den stigende inflation og manglende økonomisk støtte vil gøre det sværere at hjælpe alle, advarer generalsekretær Mirka Mozer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun fortæller, at Dansk Folkehjælp - der har hovedkontor i Nykøbing - har været i gang med forberedelserne til julehjælpen længe.

- Vi starter planlægningen allerede i foråret og arbejder hårdt på at mobilisere støtte fra alle mulige kilder - erhvervsliv, kommuner, fonde og private bidragydere. Det er en fælles indsats, og vi håber på støtte fra lokalsamfundet og erhvervslivet, siger Mirka Mozer.

Råber politikere op

Og nu intensiveres indsamlingsarbejdet. En af de centrale begivenheder i de kommende uger finder sted 30. november, hvor erhvervsfolk samles i paneler rundt om i landet og på en time dyster om, hvem der kan indsamle mest - Østdanmark eller Vestdanmark.

Sidste år indsamlede Dansk Folkehjælp omkring 23 millioner kroner, hvilket rakte til, at alle knap 13.000 godkendte ansøgere fik hjælp. At det lykkedes, hang sammen med, at regeringen og de helt store fonde på grund af inflationen gav en ekstraordinært stor bevilling.

- Sammen med de andre store organisationer, der uddeler julehjælp, har vi råbt politikerne op i håb om, at de vil gøre det igen. Det håber vi på, at de vil være lydhøre over for. Hvis de ikke gør det, så står vi i en anden situation, for det var med til at redde vores julehjælp sidste år, bemærker Mirka Mozer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ydelser beskåret

Men hvorfor stiger antallet af ansøgere år for år?

- Sidste år der var jo hele inflationen, men kerneinflationen i Danmark er jo faktisk stadig stadig høj, selvom vi ikke taler så meget om det. Det kan vi alle sammen mærke, når vi går ned og handler i supermarkedet: Så er det blevet dyrere at købe ind. Og dem, som vi støtter gennem julehjælpen, er jo mennesker på overførselsindkomst, og deres overførselsindkomster de er jo ikke blevet løftet økonomisk, siger Mirka Mozer.

Hun tilføjer, at mange af ansøgerne tværtimod har mistet det midlertidige børnetilskud eller integrationsydelsen.

- Det har regeringen cuttet, så folk har faktisk færre penge nu, end de havde sidste år, selvom det var der, hvor inflationen var på sit højeste. Så købekraften er blevet forringet, fordi det økonomiske råderum hos vores medborgere er blevet reduceret så radikalt.

Folk har faktisk færre penge nu, end de havde sidste år.

Mirka Mozer, generalsekretær, Dansk Folkehjælp


Folketidende Gruppen går i den kommende tid også aktivt ind i arbejdet med at samle julehjælp ind til udsatte borgere og familier. Følg med i vores medier.

  • Dansk Folkehjælps generalsekretær, Mirka Mozer, håber, at regeringen igen i år vil yde et ekstraordinært tilskud til julehjælpen. Arkivfoto: Maria Glasius Lange
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Lokal nyt

Jeppe fik chancen og greb den - straffehelt kort før tid

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder