Lokale landbrug om aftale til 43 milliarder: - Vi er klar til at skabe mere natur
Lokalt er opbakningen stor til trepartsaftalen, som nu er stemt igennem i Folketinget. Foto: Palle Nevad Frandsen
Palle Nevad Frandsen, FT
CO2-afgift på landbrug og reducering af kvælstofudledningen er nogle af hovedpunkterne i den politiske aftale om grøn trepart.
Danmark bliver det første land i verden med en CO2-afgift på landbruget. Derudover landskabet prydes af mere natur, mere skov og et bedre vandmiljø.
Det var blandt hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale, som mandag blev præsenteret på Christiansborg.
Og det er en aftale, som landbruget bakker op om. Det forklarer Sara Jul Sørensen, næstformand i virksomheden Vkst, der rådgiver landbrug på blandt andet Lolland og Falster.
- Jeg bakker op om Landbrug og og Fødevarer og synes, at det er rart at have fastsat nogle rammer i forhold til, hvad vi skal arbejde med i landbrugene. For det har vi manglet, siden treparten blev indgået for fem måneder siden. Nu er den politiske aftale endelig landet, og nu skal vi i gang.
Liv tilbage i fjordene
Forhandlingerne om den politiske del af en grøn trepart har varet i flere uger.
Selve aftalen og dens indhold blev i juni lagt fast mellem regeringen, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, og nu har politikerne i Folketinget sagt god for ambitionerne.
Dermed kan projektet blive ført ud i livet.
Hovedpunkter i trepartsaftalen:
* CO2-afgift på udledning fra husdyr i landbruget på 300 kroner per ton CO2 i 2030 - stigende til 750 kroner per ton CO2 i 2035.
* Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner per ton i 2030 stigende til 300 kroner per ton i 2035.
* Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres til støtte for erhvervets grønne omstilling.
* Såfremt de planlagte reduktioner ikke bliver til noget, skal der findes tilsvarende reduktioner på op til 2,2 millioner ton CO2 i 2030 gennem andre tiltag på landbrugsområdet.
* Udledningerne af kvælstof skal reduceres med 13.780 ton årligt fra 2027. Bornholm er undtaget, fordi vandområder her i høj grad påvirkes af udledninger fra udlandet.
* Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner.
* Rejsning af 250.000 hektar ny skov svarende til Lolland, Falster og Bornholm.
* Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inklusiv randarealer.
* Mål om mindst 20 procent beskyttet natur. Rejsning af 80.000 hektar privat urørt skov, 20.000 hektar urørt statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.
* Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
Kilde: Kilder: Ministeriet for Grøn Trepart og Økonomiministeriet.
En del af aftalen er, at der nu kommer en CO2-afgift på landbruget på 120 kroner per ton fra 2030 og 300 kroner i 2035.
Uenigheder om niveauet for udledningen af kvælstof har til gengæld trukket forhandlingerne i langdrag i de seneste uger.
- Jeg er utrolig glad og stolt over, at det er lykkedes at samle et bredt flertal i Folketinget om at give politisk opbakning til denne her aftale fra i sommer med at omdanne store dele af vores areal til natur og skov, så vi kan få livet tilbage i vores fjorde og nå vores klimamål og omstille vores fødevareproduktion i det her land, siger minister for Grøn Trepart Jeppe Buus (S) på et pressemøde.
SF: Klimamål har stået stille
Men det er også dyrt, tilføjede han.
- Vi har her en aftale i omegnen af 43 milliarder kroner. Vi har lagt tre milliarder oveni det, vi havde i sommer.
Anne Valentina Berthelsen (SF) er energi og forsyningsordfører og har derfor ikke deltaget i forhandlingerne. Men hun glæder sig over, at der nu er incitamenter i landbruget til at gå i gang med en omstilling.
- Klimamålene har stået lidt stille med den her regering, og det er på tide at gøre noget. Landbruget har været et hængeparti, som det har været svært at komme i gang med. Men jeg er glad for aftalen, og jeg er sindssygt glad for, at der er kommet en klimaafgift.
Lokale landbrug er klar
Hun har noteret sig, at Danmarks Naturfredningsforening også ser det som en fornuftig aftale, men det har været afgørende at få landbrugene med for at kunne nå målene, siger hun.
Blandt andet bliver der et større økonomisk incitament til at omlægge til økologi og til at omlægge landbrugsjord til skov og natur.
Og Sara Jul Sørensen fra Vkst glæder sig over, at der er lagt op til frivillighed i landbruget. På den måde kan man nå rigtig langt, mener hun.
- Jeg fornemmer, at det lokale landbrug er klar, og det gælder alle typer af landbrug. Nu håber jeg bare ikke, at vi bliver bremset af kommunal bureaukrati for at komme i mål.