”Lovely Lady” landede på Lolland
Blomster og kranse ved mindestenen for "Lovely Lady" ved en tidligere mindemarkering. Arkivfoto
ukendt
Lokalhistoriker Christian Løye, Rødby, har tidligere afdækket historien om den amerikanske B-24H Liberator, der nødlandede ved Lungholm lyng.
Det sidste af de seks store firemotorers bombefly, der blev skudt ned over Lolland 9. april 1944, var “Lovely Lady”, en B-24H Liberator.
Flyet nåede aldrig målet i Tyskland, for i luftrummet over Fyn blev det ramt - og over Lolland kunne piloten ikke holde maskinen i luften ret meget længere, idet flere af motorerne var i brand.
Han droppede bombelasten over Østersøen og fløj derefter ind over Lyttesholm og Hyldtofte, hvor besætningen sprang ud i faldskærm.
De overlevende og sårede fik hjælp af lokale, men de endte alle med at blive taget af tyskerne.
Den 5. maj 1946 blev mindestenen for de tre dræbte flyvere fra Lovely Lady” rejst ved Lungholm lyng.
Lokalhistoriker Christian Løye, Rødby, har tidligere afdækket, hvem besætningen var.
De omkomne var: Agterskytte Sgt. Gerrard. Horton, 21 år fra Dallas i Texas, hvis faldskærm ikke foldede sig ud. Midterskytte Sgt. Forrest.E. Kayser, 26 år fra Portsmouth, Ohio, og midterskytte Sgt. Zvonimir Sambol, 21 år fra Chicago, Illinois, han var indvandret til USA fra Ukraine i 1939.
De overlevende var: Pilot 2. Lt. Albert J Taft, 2. Pilot 2. Lt. Fernando A Tellez, navigatør 2. Lt. Robert A Marsh, bombekaster 2. Lt. William T Spitler, radiooperatør S/Sgt. Donald C Olson, toptårnskytte T/Sgt.Edward H Gore og bagtårnskytte Sgt. Richard A Johnson. Alle kom i tysk fangenskab.
I dag har der traditionen tro været en mindemarkering ved monumentet med deltagelse af Hjemmeværnseskadrille 233 Lolland Falster, politiet samt andre militære enheder, ligesom der også var besøg fra den amerikanske ambassade.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie