Mangeårig chef i Rejseholdet: - Der må sidde nogen derude og tænke "hvornår kommer turen til mig?"

-  Det er meget, meget, meget tilfredsstillende og meget forløsende. Især for pigen og lokalsamfundet er det en kæmpe forløsning, men det er selvfølgelig også meget forløsende politifagligt.

Sådan lyder det fra Bent Isager-Nielsen om gennembruddet i Bøtø-sagen, hvor en 56-årig mand fra Falster torsdag er blevet varetægtsfængslet i sagen.

Han var i mange år drabschef og leder i Rigspolitiets Rejsehold, bedre kendt som Rejseholdet, mens han også har været efterforskningsleder i flere politikredse i Danmark Han var drabschef tilbage i 1999, da en 11-årig pige blev voldtaget og forsøgt kvalt på Bøtø.

Lige siden har han fulgt sagen helt tæt.

- Jeg har skrevet om den her sag i min første bog tilbage i 2008. Her skrev jeg, at jeg er sikker på, den nok skal komme en dag. Enten fordi, der kommer det ene gennembrud, eller fordi DNA-udviklingen ville indhente ham. Det må siges at være meget profetisk, siger Bent Isager-Nielsen.

- Så mange uopklarede sager har vi ikke, hvor vi har en fuld DNA, og hvor vi ved rigtigt meget, som i Bøtø-sagen. Vi havde også et godt signalement, så det er meget uforståeligt, at sådan en sag ligger uopklaret i så mange år, siger han.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Anklager: Fantomtegning ligner

Den tidligere drabschef var blandt andet med til at beslutte, at der skulle udformes en fantomtegning af gerningsmanden tilbage i 1999.

- Det er et tveægget sværd, fordi der kommer så mange henvendelser på det. Hvis ikke man rammer det rigtige signalement, kommer der en masse fejlskud fra velmenende borgere, som giver en masse arbejde, siger han og fortsætter:

- Hvis nu det ikke ligner, gør vi så ondt værre? Det er en svær beslutning, og derfor er det også sjældent, man laver dem.

Læs også: Folketidende erfarer: Denne slægtning fældede formodet Bøtø-mand

Ved grundlovsforhøret torsdag lagde specialanklager Susanne Bluhm blandt andet vægt på, at fantomtegningen passer meget godt med den 56-åriges udseende tilbage i 1999. Bent Jørgensen, der er tidligere efterforskningsleder på sagen, udtalte også i forbindelse med grundlovsforhøret, at han mener, den 56-årige lignende manden på fantomtegningen.

Hvordan har han kunnet gå rundt på Falster i så mange år uden at blive fanget, hvis han viser sig at være gerningsmanden?

- Det er et godt spørgsmål. Han er ikke i DNA-registret, så han har åbenbart ikke været sigtet eller dømt for noget. Hvis ikke han ellers er kriminel, eller hvis han har skiftet udseende kort efter, han har begået det her, kan det være svært at finde ham, siger den tidligere drabschef.

Stærkt signal

Tidligere på året blev den meget omtalte Hanne With-drabssag opklaret ved hjælp af DNA-slægtsskabssøgning. Med Bøtø-sagen er det altså anden gang i Danmark, hvor den nye metode til at anvende eksisterende DNA giver et gennembrud i en sag, der har ligget uopklaret i årtier.

Det sender et stærkt signal, mener Bent Isager-Nielsen.

- Nu har vi heldigvis ikke så mange uopklarede drabssager og alvorlige sager i Danmark. Men der må sidde nogen derude og tænke ”hvornår kommer turen til mig?”, siger han med henvisning til drabsmænd, der aldrig er blevet fundet.

Læs også: Han ledte Bøtø-efterforskningen dengang: - Nu er mit hjerte lettet

- De sidste to-tre år har der ikke været en uopklaret drabssag i Danmark. Det, tror jeg, aldrig er sket før i danmarkshistorien. Vi er på vej hen til et sted, hvor det er meget sværere at slippe afsted med at begå drab, voldtægt og andre forbrydelser, end det var for få årtier siden.

- Det er et godt signal at sende. Jagten på mordere stopper aldrig, og det er godt, at de også selv ved det. Det er også godt for ofre, pårørende, lokalsamfund og hele samfundet at vide det, siger Bent Isager-Nielsen.

Forfatter skriver om Bøtø-sagen i ny roman: - Min løberute gik lige forbi gerningsstedet