Annonce
Politik

Mette Frederiksen blev kørt til Riget efter slag

Mette Frederiksen er rystet efter en hændelse på Kultorvet i København fredag aften, hvor en mand ifølge Statsministeriet slog hende. Ud over et lettere piskesmæld er Mette Frederiksen i god behold, oplyser Statsministeriet lørdag formiddag. (Arkivfoto).
Statsministerens planlagte deltagelse i arrangementer lørdag er aflyst, oplyser Statsministeriet

Det slag, statsminister Mette Frederiksen (S) blev ramt af på Kultorvet fredag, har forårsaget et lettere piskesmæld.

Det oplyser Statsministeriet lørdag formiddag til Ritzau i en skriftlig meddelelse.

- Statsminister Mette Frederiksen blev efter slaget i går kørt til tjek på Rigshospitalet. Slaget har forårsaget lettere piskesmæld, skriver ministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Statsministeren er herudover i god behold, men er rystet over hændelsen, oplyser ministeriet videre.

Mette Frederiksens planlagte deltagelse i arrangementer lørdag i Herlev, Rødovre, Roskilde, Holbæk og Slagelse er desuden aflyst.

Statsministeriet oplyste fredag aften klokken 20.41 til Ritzau, at Mette Frederiksen var blevet slået af en mand på Kultorvet.

Kort efter bekræftede Københavns Politi, at der havde været en hændelse på Kultorvet, der involverede statsministeren.

Øjenvidner har ifølge mediet B.T. fortalt, at en mand gav Mette Frederiksen et kraftigt skub, da hun kom gående fra Nørreport i retning mod Strøget. Manden kom gående i modsat retning.

Statsministeren væltede til siden, har to vidner berettet om hændelsen, men hun faldt ikke til jorden.

Umiddelbart efter hændelsen blev en 39-årig formodet gerningsmand anholdt.

Han vil lørdag omkring klokken 13 blive fremstillet for en dommer ved Retten på Frederiksberg, oplyser Københavns Politi lørdag morgen.

I retsmødet vil dommeren afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle manden.

Mette Frederiksen har den seneste tid været på kampagne med Socialdemokratiets spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Christel Schaldemose, forud for valget søndag.

Christel Schaldemose oplyste fredag aften til Ritzau, at det ikke var i forbindelse med Schaldemoses kampagne, at Mette Frederiksen var på Kultorvet.

Flere danske og internationale politikere har fredag aften og lørdag formiddag fordømt hændelsen og sendt deres tanker til Mette Frederiksen.

Det gælder blandt andet folketingets formand Søren Gade (V).

- Jeg er forfærdet over, at nogen i Danmark kan finde på at angribe statsministeren på åben gade midt i København.

- Det er aldeles uhørt og helt uacceptabelt, at man som politiker ikke kan færdes frit, uden at man risikerer at blive udsat for noget så modbydeligt, skrev han i en udtalelse natten til lørdag.

/ritzau/

  • EP24: Mette Frederiksen og Christel Schaldemose besøger PFAS-forurenet grund
    Mette Frederiksen er rystet efter en hændelse på Kultorvet i København fredag aften, hvor en mand ifølge Statsministeriet slog hende. Ud over et lettere piskesmæld er Mette Frederiksen i god behold, oplyser Statsministeriet lørdag formiddag. (Arkivfoto).
Annonce
Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

Annonce
Annonce
Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Grotesk udvikling i sag om kollegie-knivstik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Lolland

Lukker projekt: Det kan de fandeme ikke være bekendt

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Annonce
Annonce
Lolland

Borgmester til borgermøde: Det er ikke fair

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

Lolland

Akut fjernvarmearbejde spærrer stor vej

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt

Sport

Aldrig sket før: Over 2.000 løbere krydser fingre