Myndighed finder social dumping fire ud af seks steder på Lolland-Falster
Foto: Kuzma photo
Kuzma photo
Forleden blev en 62-årig udenlandsk mand anholdt på en byggeplads i Nykøbing, fordi han ikke havde den nødvendige arbejdstilladelse.
Det var dog imidlertid ikke en enlig svale.
I januar gennemførte politiet sammen med Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet en aktion mod social dumping, hvor de besøgte en række virksomheder.
Som led i aktionen besøgte Skattestyrelsen seks virksomheder inden for byggebranchen i Maribo, Nakskov og Nykøbing.
Fire ud af seks
De virksomheder, som Skattestyrelsen valgte at kigge nærmere på, blev udvalgt på baggrund af oplysninger, der på arbejdspladserne var mulige problemer med social dumping.
Og under kontrollen af de seks virksomheder, de undersøgte på Lolland-Falster, viste det sig, at der var noget at komme efter.
- Ud fra de oplysninger, vi fik under kontrollen, vurderer vi, at medarbejdere eller virksomhedsejere i fire virksomheder på Lolland Falster bliver beskattet forkert, siger Ernst O. Nielsen, der er funktionsleder i Skattestyrelsen.
- Tre udenlandske virksomhedsejere bør reelt være lønmodtagere i den danske virksomhed, de udfører arbejde for. Og fire medarbejdere i en fjerde virksomhed bør være arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, fortsætter han.
En større undersøgelse
Skattestyrelsen vil nu foretage en nærmere kontrol af de fire virksomheder for at fastslå, hvor meget skat og moms der eventuelt mangler at blive betalt.
Skattestyrelsens besøg på virksomhederne var en del af en landsdækkende aktion, hvor de besøgte 47 virksomheder, og her blev der i lidt over halvdelen af tilfældene fundet forhold, der har givet anledning til nærmere kontrol.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned