Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

GULDBORGSUND: For en måned siden beskrev Folketidende, hvordan vikarbudgetterne i Guldborgsund Kommunes pasningstilbud er blevet beskåret og hvilke konsekvenser, det har fået.

BUPL blev opmærksomme på sagen, da flere medlemmer henvendte sig. De oplevede, at medlemmerne var pressede, og at de ikke måtte tilkalde vikarer.

Sidenhen har BUPL holdt et møde med forvaltningen, fortæller faglig konsulent Jaqueline Sporon- Fiedler

- De har forvisset os om, at institutionerne må bruge det, de finder nødvendigt. Så er det jo mere, hvordan de får råd til det med de budgetter, der er tildelt området. Vi har spurgt ind til konkrete tal for vikarforbruget, men det har ikke været muligt at skaffe for forvaltningen. De konkrete tal ville gøre os alle klogere på situationens alvor, i BUPLs optik.

Thomas Søndberg Olsen er næstformand i bestyrelsen for Landsbyordning Stubbekøbing. Han arbejder også selv med skoleforvaltning, dog i en anden kommune. Og han undrer sig især over det grundlag, man har udregnet besparelserne på.  Derfor har han søgt aktindsigt i sagen, og det har bekræftet hans antagelse. At måden, man har udregnet besparelsen, ikke hænger sammen med, hvordan det er kommunikeret videre til det politiske niveau.

- Overfor politikerne har det heddet sig, at man ville spare penge på at centrere vikardækning, for eksempel ved at holde lukkedage i sommerperioden. Men det undrede mig, for jeg har ikke indtryk af, at man bruger vikarer der. Det gør man ved sygdom.

Derfor har Thomas Søndberg Olsen søgt aktindsigt i beregningsgrundlaget og fået det:

- Det bekræfter bare, hvad jeg havde på fornemmelsen. Der ligger ikke fakta på sagen omkring vikarforbrug. Min tolkning er, at man fra budget 2024-2027 processens start har skulle finde x antal millioner kroner på området. Jeg tror, at den rækkefølge, man har arbejdet i, er, at man har sat vikar-procenten ned til 2 og fundet ud af, at det giver 4,157 millioner kroner. Derefter har man skrevet et besparelsesforslag rundt omkring det og pakket det ind i lukkedage.

Er det ikke en meget almindelig måde at arbejde på?

- Jo, selve det at man skærer nogle procenter på et område. Det usædvanlige for mig er måden, det er kommunikeret på. Selvfølgelig kan man træffe et bevidst valg om det, men her sælger man det ind overfor politikerne, som om det ikke kommer til at betyde ret meget.  Det er jo ikke det, det ender med. Man bør i stedet informere åbent om konsekvenserne, så politikerne kan træffe deres beslutning på et oplyst grundlag.  Man ender alligevel med at spare, men uden at fortælle om hvad det vil sige og hvilke konsekvenser, det kan have. Det er jo vildledning af politikerne, lyder det.

I BUPL deler man opfattelsen, at sagsfremstillingen til politikerne kunne være bedre.

- Det er forvirrende og svært at gennemskue konsekvenserne i pædagogisk praksis. Men som faglig organisation er vi hovedsageligt optaget af tildeling af ressourcer og muligheden for at skabe gode institutioner med en kvalitet, som sikrer børns udvikling, trivsel og tryghed i hverdagen, siger Jacqueline Sporon-Fiedler

Klaus Kronow er konstitueret centerchef på området. En stilling, han tiltrådte, efter besparelserne blev besluttet. Folketidende har forelagt ham kritikken og modtaget et skriftligt svar:

Som borgeren siger, er det helt naturligt, at man skærer nogle procenter på et område. Det er det, man kalder en rammebesparelse.I det konkrete tilfælde har man politisk drøftet forskellige oplæg til mulige besparelser, herunder sampasning og generelle rammebesparelser. Politisk er man gået med en rammebesparelse efter en transparent proces, herunder med input fra blandt andre MED-udvalg og de faglige organisationer. Jeg kan ikke kommentere yderligere på de politiske drøftelser, der er sket i et lukket møde.

Det er desværre ikke lykkedes at få formandsskabet i udvalget til at forholde sig til kritikken.