Nationalbanken er tilfreds med de nye boligskatter, som betyder, at boligskatterne vil stige, i takt med at boligpriserne stiger.
Der skal ikke være forskel på, om man ejer eller lejer sin bolig, og det er derfor, vi har de boligskatter, som vi har i Danmark, siger Nationalbankens direktør, Lars Rohde, i et interview i Politiken i anledning af Nationalbankens 200-års jubilæum.
Nationalbanken er, siger han, godt tilfreds med de nye boligskatter, som regeringen og et flertal i Folketinget indgik aftale om sidste år, og som betyder, at boligskatterne fra 2021 vil stige, i takt med at boligpriserne stiger.
Aftalen betød samtidig, at grundskylden, der var låst fast i 2016 og 2017, fra i år igen kan stige, men stigningen vil i tre år blive indefrosset som gæld i boligen. Mange boligejere har derfor for nylig modtaget meddelelse fra deres kommune om, at de har optaget »lån til betaling af stigning i grundskylden.
Finansminister Kristian Jensen (V) har erkendt, at der vil være boligejere, der ikke vil have råd til at betale de nye boligskatter, og det indgår i aftalen, at boligejerne fra 2021 kan indefryse skattestigningerne som en gæld i boligen. Regeringen regner med, at boligejerne om nogle år vil have indefrosset 50 milliarder.
Det er et godt system, mener nationalbankdirektøren, der ikke ser noget galt i, at boligskatterne bliver så høje, at boligejerne ikke kan betale dem.
- Der skal grundlæggende ikke være forskel på, om du ejer eller lejer din bolig, siger Lars Rohde.
Han er klar over, at boligskatter er upopulære, fordi mange finder det urimeligt, at de skal betale stigende skatter for et hus eller en lejlighed, de har købt og betalt. Men dermed anerkender boligejerne ikke, at deres bolig vil kunne kaste en indtægt af sig, hvis de vælger at leje boligen ud til en anden. Det er derfor, den skal beskattes, siger nationalbankdirektøren.