Politichef efter DR-afsløring: Vi lukker mange sager uden efterforskning

"Nej, vi er politiet – ikke et vaskeri"

Sådan lyder overskriften på et læserbrev skrevet af politidirektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lene Frank, som i fredags blev bragt i Folketidende.

Det kommer, efter DR i slutningen af januar gennem otte anonyme kilder, der enten arbejder eller har arbejdet i det danske politi, belyste påstande om, at politiet bevidst undlader at efterforske visse sager eller sågar bevidst saboterer sager ved ikke at foretage nødvendigt indledende arbejde - en praksis, der omtales som "vask af sager".

Ifølge kilderne skulle dette foregå systematisk på ledelsens foranledning for at lukke flere sager hurtigere.

Afviser systematisk snyd

En vred henvendelse fra en borger gav Lene Frank anledning til at skrive læserbrevet. Hun uddyber til Folketidende, at hun har svært ved at tro på, at det foregår, som DR's afdækning beskriver.

- Det foregår nok hverken i min politikreds eller andre politikredse - at man bevidst lader være at indhente for eksempel videoovervågning for at vaske en sag. Det kan jeg ikke forestille mig, siger hun og fortsætter:

- Men det kan jo sagtens forekomme, at du får en anmeldelse ind, som du ikke rykker ud til den dag. Og når du så får tid, er der måske ikke mere videoovervågning. Vi kører jo ikke akut ud og henter videoovervågning, fordi vi får en anmeldelse om tyveri fra en lomme i en gågade.

- Men det der med, at vi skulle sætte folk til at sidde og bevidst gøre sagerne uduelige … Det ville næsten tage længere tid end at finde ud af, om de skulle henlægges eller efterforskes, siger politidirektøren.

Politidirektøren erkender dog, at mange sager bliver droppet - eller henlagt - uden efterforskning. Politikredsen får omtrent 25.000 anmeldelser årligt, og derfor er det nødvendigt at sortere. Det er et spørgsmål om ressourcer, og der henlægges sager hver dag, forklarer hun.

Efterforskning kan undlades

De her betjente fortæller om en række metoder – for eksempel at man bevidst lader være med at tale med navngivne kilder eller undlader at indhente videoovervågning. Er det metoder, du kender til i din politikreds?

- Det kommer jo an på, på hvilket tidspunkt af sagens forløb, man snakker om.

Så man gør det bevidst for nemmere at lukke en sag?

- Nej. Det kan være, du bevidst undlader det, fordi sagen vil bruge for mange ressourcer i forhold til, hvad man kan forvente at få ud af sagen. Det kan godt være, du får en sag ind, hvor man potentielt kunne have afhørt et vidne, men hvis sagen i sidste ende alene kan medføre en bøde, kan man godt vurdere, at man slet ikke foretager den afhøring af det vidne og henlægger sagen, siger hun og kommer med et eksempel:

- Hvis vi får en sag ind, hvor der er lavet hærværk for 500 kroner på en postkasse, og der er mulighed for måske at finde ud af, hvem der har gjort det, men det kræver, vi går ud og afhører vidner - så kan man godt henlægge sådan en sag, fordi de ressourcer, der vil vedgå til måske at opklare sagen, simpelthen vil overstige formålet med overhovedet at gå i gang.

- Hvis vi ikke gjorde det, ville der være rigtig mange alvorlige sager, som vi ikke havde tid til at efterforske, siger Lene Frank.

Tiltro til sine ansatte

Nogle af de her betjente fortæller til DR, at de føler sig presset af ledelsen til at lukke sager hurtigere, fordi man som leder gerne vil forbedre noget statistik. Kender du til det?

- Jeg ved ikke, hvad det er for nogle tal, de vil forbedre. Jeg kan ikke rigtig se, hvad tal skulle hjælpe på. Hvis vi ikke henlagde de her sager, ville vi have kæmpe sagsbunker liggende, som ville blive oldgamle. Uanset om vi lægger dem på hylden og lader være med at henlægge dem, ville vi ikke have tid til at efterforske dem.

Kan du garantere, at der ikke er sager, der bliver lukket, uden der først er foretaget en seriøs vurdering af, om man kan efterforske dem – store som små?

- Det her med garantier er, undskyld mig, idiotisk at spørge om. Jeg kan ikke sige andet, end at jeg mener, jeg har nogle medarbejdere, som hver eneste dag alene gør det, som de anser for at være rigtigt i forhold til de prioriteringer, vi har i vores politikreds og herunder, at man vurderer sagerne konkret, før man henlægger dem, lyder det.

Politidirektøren understreger samtidig, at man som borger har mulighed for at klage, hvis man føler, ens sag er blevet henlagt på et forkert grundlag.