Annonce
Gamle drabssager

Rovmordet i Resle Skov rystede lokalsamfundet og ryddede forsiden på Folketidende

Folketidendes første af mange forsider om drabet på vognmanden i Resle Skov.
Folketidende sætter denne sommer i en artikelserie fokus på en håndfuld gamle kriminalsager, der rystede landsdelen - og ryddede forsiden på Folketidende. Vi genfortæller i dag historien om rovmordet i Resle Skov.

LOLLAND-FALSTER: Osvald Hansen, vognmand i Nykøbing, blev blot 43 år.

En nat i juni 1948 blev han brutalt skudt ned bagfra på en sti i Resle Skov vest for Vålse på det nordlige Falster.

Vognmanden havde i sin hyrevogn kort forinden samlet tre unge mænd op ved Bruntofte Skov - uvidende om at det skulle blive hans sidste køretur nogensinde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre mænd - Elmer Larsen og brødrene Frode Olsen og Frede Olsen - var alle fra Nykøbing og omegn.

De to af mændene havde sidst på eftermiddagen 17. juni været forbi gårdejer Jacobsen ved Bruntofte for at hente nogle penge, som den ene havde til gode efter at have arbejdet 14 dage i roerne. De måtte dog gå med uforrettet sag fra stedet, og ved 20.30-tiden ringede den ene mand på ved Bruntofte Skole og bad om at låne en telefon.

Førstelærer Pedersens svigermor og dennes datter åbnede døren - og selv om de fandt manden lidt mistænkelig, fik han lov at telefonere efter en vognmand. Det blev Osvald Hansen, der kort efter kørte fra hjemmet i Slotsgade i Nykøbing til Bruntofte for at hente de tre unge mænd.

Kysten nær Vålse

Derfra gik turen til kysten nær Vålse, hvor de angivelig skulle kigge på en båd.

Det viste sig dog, at formålet var at frarøve vognmanden hans penge. I udkanten af Resle Skov trak Elmer Larsen således en pistol frem og kommanderede Osvald Larsen til at række hænderne i vejret og gå ind i skoven. Pludselig skød Elmer Larsen den skræmte vognmand i ryggen - og han faldt død om på stien.

I de efterfølgende afhøringer skændtes de tre mænd om, hvem der efterfølgende havde været med til at skjule liget i et nærliggende krat, men at skuddet var affyret af Elmer Larsen stod ikke til diskussion.

Efter nedskydningen af Osvald Hansen delte gerningsmændene de 80 kroner, som han var i besiddelse af.

Derefter gik mændene til Vålse og prajede den lokale vognmand til at køre dem til Kraghave. På det tidspunkt var det blevet omkring midnat - og vognmanden og dennes hustru var noget mistænkelige, da de blev banket op midt om natten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fattede for alvor mistanke

Vålse-vognmanden, der i øvrigt også hed Hansen, kørte dog de tre mænd sydover. Den ene stod af ved Højmølle Kro og de to andre i Kraghave. Her betalte de for turen med de penge, som de kort forinden havde røvet fra den dræbte Osvald Hansen i Resle Skov.

Deres mystiske optræden fik vognmanden til for alvor at fatte mistanke, og han blev derfor i området.

Hjemme hos sine plejeforældre brød den ene af mændene, Frode Olsen, snart sammen og tilstod sin forbrydelse over for de chokerede forældre. Plejefaren gik over til den lokale brugsforening og ringede til ordensmagten, der sendte to kriminalbetjente afsted for at afhøre den unge mand.

Snart gik den helt store alarm. Samtidig med at politiet var på vej til gerningsstedet, begyndte forældrene til den dræbte vognmand at undre sig over hans lange fravær - og de begyndte at ringe bekymret rundt. Tidligt om morgenen fandt fisker Ejler Rasmussen fra Vålse vognmandens forladte køretøj med et skudhul i bagruden.

Inden længe var politiet med sporhunde i skoven. Og snart fandt det liget af Osvald Hansen. Og forældrene hjemme i Slotsgade fik overbragt det grufulde budskab om tabet af deres søn.

Dagen efter blev de tre mænd fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dækkede sagen tæt

Folketidende dækkede sagen tæt og interviewede mange mennesker om hele forløbet. Avisen kunne også få dage efter drabet berette, hvordan gerningsvåbnet, en P-38 pistol, var blevet gemt på et toilet på stationen i Nykøbing.

Folketidende bragte også billeder af de tre sigtede mænd, der var i alderen fra 20 til 24 år, og kunne videregive politiets formodninger om, at de alle tre stod bag en stribe tyverier i lokalområdet - og at de formentlig i fællesskab havde planlagt drabet på vognmand Osvald Hansen, så han ikke kunne afsløre deres identitet efter røveriet.

Som den mest hårdkogte af de tre var det Elmer Larsen, der endte med at affyre det dræbende skud, fremgår det af avisens detaljerede dækning.

I september 1949 faldt dommen. Elmer Larsen og Frede Olsen blev begge idømt fængsel på livstid for drabet. Frode Olsen fik 16 års fængsel.


Næste artikel i serien: "Seriemorderen ”Fehmarns blåskæg” besøgte også Lolland".


Alle udgaver af Folketidende siden 1873 er digitaliseret og tilgængelige for abonnenter.

  • Folketidendes første af mange forsider om drabet på vognmanden i Resle Skov.
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til