Svarer til hundredvis af fodboldbaner: Se, hvor meget jord sognene på Lolland-Falster ejer

Kirkenes jord skal gavne klima og miljø.

Det fremgår af Folkekirkens Grønne Omstilling, som er et ambitiøst, landsdækkende initiativ med bred opbakning fra den samlede folkekirke.

Det betyder blandt andet, at folkekirkens nuværende landbrugsjord i samme omfang som anden offentlig jord skal bruges på måder, der er mere klima- og miljøvenlige. Det kan for eksempel være til økologi, urørt skov, våde engområder eller naturfælled. Derudover skal natur og biodiversitet på kirkegårdene fremmes. Samtidig har den politiske aftale, Den Grønne Trepart, understreget behovet for, at også folkekirken overvejer, om jordbesiddelserne fremadrettet skal omlægges til natur i stedet for at blive bortforpagtet til landbrugsdrift.

Ifølge biskoppen i Lolland-Falsters Stift, Marianne Gaarden, er klimakrisen ligefrem den mest påtrængende krise af dem alle.

- Den kalder på al vores opmærksomhed og mange forskellige løsninger, siger hun.

Jordareal svarende til en Hamborgskoven

Ifølge et udtræk fra Folkekirkens Grønne Omstilling, som Folketidende har fået indsigt i, råder 23 sogne i Lolland-Falster Stift tilsammen over 302, 36 hektar landbrugsjord. Det svarer cirka til Hamborgskoven på Lolland nordvest for Sundby - eller cirka 423 fodboldbaner.

Udtrækket viser desuden, hvordan hektarerne er fordelt i de fire provstier i Lolland-Falsters Stift samt i hvert af de 23 sogne.

Opgørelsen er fra 2023 og er oprindeligt udarbejdet af Aarhus Universitet. Den omfatter arealer, der var ejet af folkekirkelige institutioner 2023, hvortil der blev søgt grundbetaling eller lignende støtteordninger, og hvor arealerne bortforpagtes. Det vil sige, at den ikke omfatter kirkegårde eller for eksempel præsteboliger, oplyser Folkekirkens Grønne Omstilling.

Radsted sogn har flest hektar

Udtrækket viser, at det mest jordbesiddende provsti, ud af stiftets fire, er Lolland Vestre Provsti med 108,08 hektar. Det viser også, at blandt sognene, kommer Radsted sogn ind på en førsteplads med 31,45 hektarer. Åstrup sogn på en andenplads med 29,49 hektar. Errindlev-Olstrup-Tågerup sogn på en tredjeplads med 28,26 hektar, og Købelev-Vindeby på en fjerdeplads med 21,51 hektar.

Folketidende har fået fat i menighedsrådsformændene i tre af disse fire sogne, og hverken i Radsted, Åstrup eller Købelev-Vindeby sogne er der umiddelbart planer om at gøre noget andet. Enten har det endnu ikke været drøftet eller også har det været drøftet og er blevet afvist.

- Vi har bestemt, at vi ikke kan undvære de penge, så det er udelukket, siger formanden for menighedsrådet i Aastrup sogn Anny Kirsten Hansen.

Ikke mindst fordi den fredede præstegård koster menigheden mange penge, nævner hun.

I Købelev-Vindeby sker der heller ikke forandring de næste mange år. Den nyligt fratrådte menighedsrådsformand, Annelise Møller, som har siddet 27 år på posten, nåede nemlig lige som det sidste at forny forpagtningsaftalen, så den nu løber til udløbet af 2029.

- Vi snakkede om det, men der var ikke stemning for at stoppe med at bortforpagte jorden. Vi skal også have penge, siger Annelise Møller.

Hun tilføjer, at det også ville gøre landmandens arbejde besværligt at skulle undvære sognets jorder, fordi de ligger imellem øvrige forpagtninger.

I Radsted sogn har diskussionen endnu ikke været oppe at vende, oplyser menighedsrådsformand John Jensen.

Allermindst jord, men dog mere end nul, har Nørre Ørslev sogn med 0,17 hektar.

Biskoppen: Hvad gavner en fuld kirkebøsse, hvis vi ikke overlever klimakrisen?