Annonce
Lokal nyt

SER MULIGHEDER PÅ LOLLAND-FALSTER: ÅBNER AFDELING I MARIBO

Holbøll A/S har flyttet flere millioner kubikmeter jord i forbindelse med Femern-projektet, blandt andet til det nye landområde ved Rødbyhavn. Foto: Holbøll
Entreprenørfirmaet Holbøll A/S, der blandt andet skal grave gasledningen ned, ser muligheder i Lolland-Falster og vil derfor åbne kontor i Maribo.

MARIBO: Den Næstved-baserede virksomhed Holbøll A/S, som udfører anlægsopgaver inden for jord, beton, kloak, belægning og fundering, åbner kontor i Maribo.

- Vi vil gerne have en centralt placeret administration på Lolland-Falster. Vi ser et stort marked i de kommende år både på Lolland og Falster og vil gerne være lokalt forankret, siger Peter Høegh.

Vi vil gerne have en centralt placeret administration på Lolland-Falster.

Peter Høegh, projektchef, Holbøll A/S

Han er projektchef i Holbøll med ansvar for det nye kontor og for gasledningen, som Holbøll skal etablere på stykket mellem Maribo og Nagelsti.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holbøll A/S vil bygge en ny kontorbygning, som skal huse tre-fire ansatte, ved siden af Johs. Mertz på Rødbyvej.

- Vi er i gang med at finde ud af, hvordan bygningen skal se ud, og vi håber på, at byggeriet kan gå i gang i løbet af i år, siger Peter Høegh.

Brug for nyansættelser

Holbøll A/S har været involveret i Femern-projektet i Rødbyhavn, hvor virksomheden har været med til at flytte flere millioner kubikmeter jord til diger, tunnelportal, arbejdshavn og ikke mindst til det nye landområde vest for Rødbyhavn.

- Da vi havde allermest travlt, var vi omkring 120 mand på opgaven, siger Peter Høegh.

På projektet med at etablere gasledningen på den 28,8 kilometer lange strækning vil der skulle graves 190.000 kubikmeter jord op, og der vil blive sat op til 50 medarbejdere på den opgave i løbet af anlægsfasen.

- Vi flytter mandskab rundt der, hvor der er behov for dem, men der vil også ske nyansættelser på Lolland-Falster. Det er hovedsageligt rørlæggere, anlægsstruktører og maskinførere, vi har behov for. Men vi søger også en projektleder, som skal have hovedbase i Maribo, fortæller Peter Høegh.

Peter Høegh, projektchef hos Holbøll A/S med ansvar for gasledningen og en ny afdeling i Maribo, ser et stort marked i de kommende år på Lolland-Falster. Foto: Holbøll
Artiklen fortsætter efter annoncen

Kæmpe potentiale

Ud over Femern og gasledningen er Holbøll A/S også i gang med at opgradere transformerstationerne i Rødby og Gloslunde.

Holbøll A/S skal også stå for jord- og betondelen ved etableringen af den store transformerstation ved Femern-byggepladsen, som skal forsyne Femern Bælt-tunnelen og jernbanen mellem Danmark og Tyskland samt på Lolland med grøn strøm.

Entreprenørfirmaet ser dog potentiale for endnu flere opgaver på Sydhavsøerne.

- Der er forskellige infrastrukturprojekter som Rute 9 og biogasanlæg i flertal, opgraderingen af kloaksystemerne, og så kan Femernbyggeriet give et helt naturligt afkast af følgeprojekter som med transformerstationen, siger Peter Høegh.

Holbøll A/S

  • Holbøll blev grundlagt i 1947 af Carl Holbøll.
  • Entreprenørfirmaet beskæftiger 220 medarbejdere, hvoraf 30 er ansat i Holbølls datterselskab Entreprenør Søren Kristiansen A/S.
  • Holbøll A/S har kontorbygninger i Næstved, København, Holbæk og altså snart Maribo.
  • De seneste år har Holbøll A/S været beskæftiget på nogle af de største projekter på Sjælland og øerne som Femern-tunnelen, Storstrømsbroen og Sydhavnsmetroen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Går i gang til marts

Lige nu er Holbøll A/S ved at planlægge arbejdsmetoder og lave tidsplaner for etableringen af gasledningen.

- Vi udarbejder miljøbeskrivelser om, hvordan vi beskytter naturen og dyrelivet som for eksempel padder. Vi regner med, at selve gravearbejdet går i gang mellem 1. marts og 1. april fra Skibevej lige uden for Maribo, fortæller Peter Høegh.

Hvor gasledningen skal krydse bevaringsværdig natur, jernbane og større veje vil Holbøll A/S benytte sig af styrede underboringer.

- På den måde kan vi føre gasledningen igennem de beskyttede områder uden at påvirke naturen på overfladen, siger projektchefen.

Holbøll A/S skal være færdig med at grave gasledningen ned i april 2024.

  • Holbøll A/S har flyttet flere millioner kubikmeter jord i forbindelse med Femern-projektet, blandt andet til det nye landområde ved Rødbyhavn. Foto: Holbøll
  • Peter Høegh, projektchef hos Holbøll A/S med ansvar for gasledningen og en ny afdeling i Maribo, ser et stort marked i de kommende år på Lolland-Falster. Foto: Holbøll
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik