Gigant skylder lokale virksomheder: - Har 100.000 i klemme
Tommy Pedersen er frustreret over den manglende udbetaling fra Booking.com - samt gigantens håndtering af sagen. Fotos: Booking.com/PrivatfotoPrivatfoto
Små virksomheder på Lolland-Falster mangler store udbetalinger fra Booking.com. Giganten sender samtidig regninger afsted til værterne. - Det har store konsekvenser, siger nakskovit.
Til dagligt er han blandt andet bestyrelsesformand ved Ezzo Guest House i Nakskov, som de seneste måneder har oplevet særdeles urimelig behandling fra Booking.com, siger han.
Blandt andet udbetalte Booking.com ikke de penge, selskabet skylder.
Lige nu har vi omkring 100.000 ude hos Booking.com.
Bella Hasselund, Skelby Gl. Præstegaard
Tommy Pedersen er en af de B&B-ejere, som Booking.com ikke har betalt til. - De skylder 30.000, siger han. PrivatfotoPrivatfoto
- Jeg har skrevet til dem cirka 15 gange denne måned - ingenting. De skylder os 30.000 nu, siger Tommy Pedersen, der understreger, at han blot får automatisk genererede svar på sine henvendelser.
Annonce
Til trods for, at Booking.com tilbage i maj fortalte partnere som Tommy Pedersen, at der ville være forsinkelser på udbetalinger, mener nakskovitten, at det er varm luft. For den frist, Booking.com selv stillede, er overskredet for længst.
Langt fra de eneste
Tommy Pedersen og Ezzo House er dog tilsyneladende langt fra de eneste på Lolland-Falster - og i verden - der oplever problemer med en ellers hidtil profitabel samarbejdspartner i Booking.com.
Han er nemlig en af de efterhånden tusindvis af værter, der i øjeblikket må finde sig i, at udbetalingerne ikke kommer længere.
- Jeg tror ikke, de har pengene. Men jeg ved det selvfølgelig ikke. Nogle får drypvise udbetalinger, andre ingenting. Jeg tror, de er ved at dreje nøglen. Det har selvfølgelig store konsekvenser for os, siger Tommy Pedersen.
Vi er kritiske overfor Booking.com.
Dansk Erhverv
Skylder Bella 100.000
- Lige nu har vi omkring 100.000 ude hos Booking.com. Så de skylder os en del.
Sådan lyder det andetsteds på Lolland-Falster, denne gang fra Bella Hasselund, der ejer Skelby Gl. Præstegaard i Gedser.
Manglende udbetaling på godt og vel 100.000 har gjort, at Skelby Gl. Præstegaard ikke vil samarbejde med Booking.com fremadrettet. Foto: Skelby Gl. PræstegaardSkelby Præstegaard
- Vores held er, at folk selv betaler her på stedet. Så de har ofte blot brugt Booking.com til at lave reservationen. Men Booking.com har også været efter os om, at vi skal betale deres kommission ud fra de betalinger. Selvom det er dem, der skylder os, siger Bella Hasselund.
Præstegaarden har nu godt gang i at få lukket ned for alt, der har med indkvarterings-giganten at gøre, og det har da også kunnet mærkes for en lille virksomhed på Lolland-Falster, at der mangler på kistebunden.
Annonce
- Det har stresset mig i den forfatning, at jeg har lukket for alle Booking.com-henvendelser. Men det er da klart, at det er noget, der fylder, siger hun.
Dansk erhverv: - Vi er kritiske overfor Booking.com
Lars Ramme Nielsen fra Dansk Erhverv er ikke overrasket over, at virksomheder på Lolland-Falster er kommet i klemme. Pressefoto: Claus BechClaus Bech
Hos Dansk Erhverv har man i længere tid været kritisk overfor Booking.com og selskabets måde at drive forretning på i Danmark.
- Booking.com er ekstremt markedsdominante. De er svære at leve uden og med. Vi har håndteret mange sager, hvor der har været tvist af den ene eller den anden art, og vi er kritiske overfor dem, siger branchedirektør, Lars Ramme.
Han kigger på situationen på Lolland-Falster med stort alvor, men kan kun sige, hvad der generelt er hans og Dansk Erhvervs opfattelse af booking-giganten.
- Vi er også kritiske overfor de kontraktvilkår, de kan presse folk til at skrive under på. Derfor overrasker det mig ikke at høre, der er mindre virksomheder, der kommer i klemme her. Vi har fået Konkurrencestyrelsen til at kigge på det en gang. Vi håber, den vil kigge på det igen, for Booking.com sætter det frie marked under pres med den måde, selskabet udnytter sin markedsdominans, siger han.
Svar fra Booking.com til Folketidende
Vi beklager forsinkelsen af betalinger, som nogle af vores overnatningspartnere på det seneste har oplevet. En lille gruppeer bleveturetmæssigtberørt af et igangværende teknisk problem, og vi kan bekræfte, atdisse sager er blevet eskaleret og der arbejdes intensivt på at løse dem.Næsten alle voresovernatningspartnere har modtaget,det der er dem skyldigt efterden planlagte systemvedligeholdelse,dog vedkender vi, at det for nogle har taget længere tid, end det burde havegjort.
Seneste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Så du det også? Derfor fløj stort amerikansk fly lavt over LF
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Udbrændt: - Pludselig stod den bare i flammer
Guldborgsundlisten har fået ekstra tid i partistøtte-sag
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Ikonisk kro solgt til indisk milliardær
Spor blokeret på motorvej
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel