Konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby blev fredag mindet med en rød rose - fem år efter at han som udsendt soldat mistede livet i Afghanistan.
Fredag aften blev der lagt en rød rose på Mikkel Jørgensens gravsted på Toreby Kirkegård - fem år efter at han som udsendt soldat mistede livet i kamp i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan.
Rosen havde i timerne forinden været rundt på en del af de lollandske landeveje, stikkende op af en rygsæk båret på skift af Mikkel Jørgensens lillebror Morten Jørgensen og vennerne gennem ungdomsårene, Lasse Frost og Jonathan Lauridsen.
- Vi havde gennem noget tid talt om sammen at gøre noget stort. Det var i Mikkels ånd at gå langt og udfordre sig selv fysisk. Udgangspunktet var, at vi ville gå 100 kilometer. Og det skulle ske på fem-årsdagen for tabet af Mikkel, fortæller Morten Jørgensen.
Han mistede sin storebror 23. oktober 2010. Under en patrulje i Helmandprovinsen, hvortil Mikkel Jørgensen var udsendt med Den Kongelige Livgarde, blev han ramt af et dræbende skud. Trods hurtig evakuering til felthospitalet i Camp Bastion stod hans liv ikke til at redde.
Mikkel Jørgensen blev den 38. danske soldat, der mistede livet i Afghanistan - og 2. november 2010 blev han begravet fra Toreby Kirke.
- Vi begyndte at gå fra Toreby klokken 2 natten til fredag. Målet var at nå 100 kilometer og slutte af på kirkegården fredag aften.
Undervejs fik vi talt om Mikkel og vores minder med ham. Lasse og Jonathan kendte Mikkel fra skoletiden i Toreby, hvor de gik en klasse over ham. Men de blev hurtigt gode venner alle tre. Og spillede også fodbold sammen. Senere fulgtes de også sammen i gymnasiet. Og Lasse og Jonathan blev med tiden også mine venner, fortæller Morten Jørgensen.
I løbet af fredagen tilbagelagde Morten Jørgensen, Lasse Frost og Jonathan Lauridsen sammen kilometer efter kilometer. Snakken gik. Om Mikkel. Og meget andet. Men omkring halvvejs begyndte benene at blive ømme.
- Vi kunne godt se, at vi næppe nåede 100 kilometer. Så vi kortede af turen, men havde gået lidt over 80 kilometer, da vi ved 20.30-tiden fredag aften nåede frem til Toreby Kirkegård, hvor familie og venner ventede.
- Sammen lagde vi rosen på Mikkels gravsted. Det var en god måde at afslutte dagens udfordringer på - og for mig personligt var det også afslutningen på flere års sorgarbejde, fortæller Morten Jørgensen.
Han i dag både studerer og arbejder - og har flere gange i løbet af de seneste fem år i forskellige sammenhænge fortalt om det at miste en bror i kamp.
LÆS OGSÅ:
Præsten ved kisten: Mikkel var noget særligt
Mange ville sige et sidste fravel til Mikkel
Mikkel æret ved hjemkomsten til Danmark
-
Jonathan Lauridsen, Morten Jørgensen og Lasse Frost på de lollandske landeveje fredag. Foto: Ingrid Riis
