OPDATERET: En ung kvinde slap uden skader, efter hun mistede herredømmet over sin bil og strejfede et hus, kørte gennem noget buskads og ramte betonrør.
Den 18-årige kvindelig bilist, som stammer fra omegnen af Stubbekøbing, mistede ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters politis vagtchef herredømmet over bilen tirsdag aften, da hun kørte på Skovbyvej mellem Skovby og Gunslev.
Hun strejfede et hushjørne, kørte gennem nogle buske i en forhave til et hus og endte med at køre ind i nogle gamle kloakrør, som blev brugt som blomsterkummer.
Alarmeneringen af uheldet blev betegnet som ulykke med fører som teknisk fastklemt og kvinden klagede over nakkesmerter.
Men onsdag morgen kan politiet fortælle, at en scanning på sygehuset viste, at den 18-årige kvinde slap fra uheldet uden men.