Tredje gang i år: Statsskov er hårdt plaget af asbestaffald, og nu får det konsekvenser

Ifølge naturvejleder Marie Roland skal forbipasserende ikke frygte asbestfibre fra pladerne her. De er sprayet på en måde, så de ikke afgiver støv og vil snart blive hentet af et firma, der kan og må håndtere asbest. Foto: Anne Katrine Petersen

Parkeringsplads, som især bliver brugt af gangbesværede skovgæster, er blevet populær losseplads til asbestplader. Oprydning koster, så nu vil Naturstyrelsen sætte bomme op.

Offentliggjort Sidst opdateret

3. december var den gal igen. Naturvejleder Marie Roland fra Naturstyrelsen Storstrøm kunne nok engang konstatere, at asbest var blevet efterladt i statsskovens område.

- Det er på den samme parkeringsplads på Fjellebrovej - igen. Det er desværre i en opadgående kurve, at der bliver efterladt affald i alle vores skove. Særligt asbest, men også andet affald, fortæller hun, der i sine ti år som naturvejleder ellers kun har oplevet henkastet asbest og eternitplader tre gange sammenlagt. Indtil 2024.

Men hvorfor er lige dét sted i skoven så udsat?

- Jeg tror, det skyldes, at man kan køre ind i den ene ende og ud i den anden. Samtidig med, at man kan komme af med affaldet uden at blive set fra vejen.

Samme gerningsmand

Så sent som i sidste uge kunne skovfogeden i de privatejede skove, Hamborgskoven og Corselitzeskoven fortælle om lignende episoder. Marie Roland mener, at der kan være tale om samme gerningsmand på de tre lokationer.

- Vi opdager det 3. december, men asbesten kan være smidt der weekenden før og det er cirka samme tidsrum som i de private skove.

Nu står asbestpladerne i 25 hvide og røde bigbags, kan skovens brugere konstatere.

- Det var i første omgang smidt i grøftekanten langs skovvejen og det var derfor svært at vurdere, hvor meget, der var tale om. Mit gæt var fire trailerlæs, men det er nok mere, lyder det fra Marie Roland.

Det rammer fællesskabet

Naturvejlederen fortæller, at der ikke er særlige puljer, medarbejderne i statsskovene kan søge for at håndtere problemet. Udgifterne til at få asbesten fjernet går fra driftsbudgettet.

- Vi må slet ikke rode med det selv og skal have et firma på, som er uddannet specifikt til det formål. De har først sprayet asbestpladerne med noget, så de ikke støver, og de kommer også til at støvsuge området med en særlig støvsuger, når pladerne er væk.

Hvad kommer det til at koste jer?

- Vi har ikke fået den endelige regning, men sidste gang var det halvt så meget arbejde og det kostede os 8.000 kroner. Vi vil meget hellere bruge de penge på at skabe natur og friluftsmuligheder for danskerne. Det er klart, at jo flere penge vi bruger på at rydde op efter andre, jo færre kan vi bruge på stier, sheltere og bord-bænkesæt.

Det er klart, at jo flere penge vi bruger på at rydde op efter andre, jo færre kan vi bruge på stier, sheltere og bord-bænkesæt.

Marie Roland, naturvejleder, Naturstyrelsen Storstrøm

Sagen er naturligvis meldt til politiet, som ofte kommer i netop de skove. Her træner de nemlig politihunde. Det tog dem også kun fem minutter at reagere på henvendelsen.

- Det øger synligheden og tilstedeværelsen, at vi har indgået den aftale med politiet. Men vi er også glade for de mange øvrige brugere af skoven, som fortæller os, hvad de ser og hører. Det har før givet pote, så regningen er havnet hos den rette. Så de skal endelig kontakte os.

Bomme og måske overvågning

Naturen er et fristed, og overvågning i området kan virke malplaceret. Men de mange hændelser med asbest får skovens folk til at overveje det.

- Der er mange regler, og det kræver tilladelser, men vi undersøger mulighederne. Lige dét sted er så attraktivt, at vi nok også er nødt til at sætte en bom i hver ende. Det er synd. Mange, især gangbesværede har nydt at kunne køre ind her. Så det er jo bare endnu et eksempel på, hvordan det går ud over fællesskabet, at folk ikke kan finde ud af at aflevere asbest de rigtige steder.