Uden en gasledning bliver milliardprojekt ikke til noget

NAKSKOV: Uden en gasledning til Lolland-Falster, ingen Dansk Biokemi.

Sådan siger Kristian Bennetsen, direktør og medejer af Dansk Biokemi ApS, som vil investere op imod tre milliarder kroner i et hvederaffinaderi på Stensø Allé syd for Nakskov Havn.

Torsdag blev en købsaftale på det 100.000 kvadratmeter store areal, hvor fabrikken skal ligge, underskrevet af Lolland Kommune og Dansk Biokemi.

Den planlagte gasledning har på det seneste mødt modstand blandt klimaaktivister, som har demonstreret foran Nordic Sugar, og tænketanken Kraka har advaret mod at anlægge gasledningen, da deres beregninger viser, at det med de høje gaspriser bedre kan betale sig at elektrificere sukkerfabrikkerne, hvilket fik De Radikales formand Sofie Carsten Nielsen til for et par uger siden at opfordre til, at man sætter gasledningen på pause.

Flere vil have gasledningen stoppet. Hvis den rent faktisk bliver stoppet, hvordan stiller det så jer?

- Så bliver vores projekt heller ikke til noget. Vi har brug for renset biogas, som kommer ud af den gasledning, så uden gasledning kan vi ikke starte vores produktion, så det er alfa og omega, at gasledningen kommer til Nakskov, siger Kristian Bennetsen.

Faktisk var beslutningen om at udvide gasnettet til Lolland-Falster afgørende for, at Dansk Biokemi valgte Nakskov til deres hvederaffinaderi.

- Nakskov har alle de rigtige ingredienser som råvaren hvede, vand, grøn strøm fra vindmøller, og så har vi brug for biogas til vores produktion, men inden gasledningen blev besluttet, havde vi slet ikke Nakskov på vores liste over mulige placeringer. Vi har kigget på cirka 12 havnelokationer i Danmark, hvor der er gas-adgang, og det var dem, der var i spil, siger Kristian Bennetsen og fortsætter:

- Men det, der gjorde udslaget var, da gasledningen blev besluttet til Nakskov, for det betød, at vi kan etablere en produktion tæt på havnen i Nakskov i et område, hvor alle de andre forudsætninger er til stede. Alternativet havde været en anden havn i Danmark, men det ville betyde, at vi skulle flytte flere kornmængder, og det var nemmere at sætte produktionen op der, hvor du har overskudshveden, og så få biogas til det sted, frem for at bruge store ressourcer og logistikomkostninger på at flytte hveden til en anden del af landet for at raffinere den der.

Dansk Biokemi vil på raffinaderiet omdanne stivelsesindhold (kulhydater) i hvedekernen til biopolymer, der kan bruges til bioplast i plastikproduktion af alt fra legetøj til bæreposer.

Samtidig kan fiberen fra hvedekernen bruges til fødevareformål, ligesom raffinaderiet også kan producere foder til svineproducenter.

Kristian Bennetsen glæder sig over, at der nu er skrevet under på en købsaftale af arealet på Stensø Allé, så placeringen af hvederaffinaderiet er på plads.

- Vi er en milepæl videre i vores fase til at have en fabrik stående i Nakskov i 2025, så det er vi superglade for, og vi er rigtig glade for den lokale opbakning, vi får fra kommunen, Business Lolland-Falster og alle private aktører, der er involveret i projektet, siger Kristian Bennetsen.

- Med den support, kommunen har givet i forbindelse med vandtilførsel, strøm og grøn energi og ikke mindst gasledningen, kan vi få renset biogas til vores proces, så vi har en 100 procent vedvarende og grøn produceret biopolymer, fortsætter Kristian Bennetsen.

Han fremhæver især de lokale landmænd, som han ser frem til at samarbejde med.

- Vi vil rigtig gerne købe hvede fra landmændene, som i fremtiden i os får en ny spiller i lokalområdet, der kan aftage en råvare og producere den lokalt, siger Kristian Bennetsen.

Dansk Biokemi regner med at begynde byggeriet af fabrikken i starten af 2024. Først skal der laves det nødvendige ingeniørarbejde, som skal danne grundlag for miljøansøgning, byggetilladelse og fabrikkens konstruktion.

Når fabrikken står færdig forventeligt i slutningen af 2025, skal der bruges op mod 100 ansatte.

- Vi begynder at ansætte dem i starten af 2025. Vi skal cirka bruge 70 produktionsmedarbejdere i selve produktionen, som vi selv lærer op. Det er folk, der kommer til at drive hvederaffinaderiet fra dag til dag i forskellige skift. Og så skal vi have cirka 30 medarbejdere i administrationen, som omfatter ledelse, salg, økonomi og administration, fortæller Kristian Bennetsen.