Annonce
Vejret

'Undtagelsestilstand' efter skybrud: Det vælter stadig ind

Det regnede også meget i Stubbekøbing. Foto: Presse-fotos.dk
- Vi ligger vandret, lyder det fra flere skadesserviceselskaber, der knokler med at hjælpe folk, der er ramt af skybruddet natten til lørdag.

LOLLAND-FALSTER: Det var et overordentligt voldsomt skybrud, der ramte Lolland og Falster natten til lørdag.

Det væltede ned med vand fra oven, og mange lokale borgere har siden kæmpet med store problemer ovenpå de mange oversvømmelser, der ramte både private og erhvervskunder.

Hos Effektiv Byg A/S i Nakskov, der også beskæftiger sig med skadeservice, har man bestemt kunnet mærke, at det var nogle store naturkræfter, der var i aktion i weekenden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Henvendelser har de i hvert fald ikke manglet.

- Vi ligger vandret i travlhed, fortæller Nikolaj Ebbe fra Effektiv Byg A/S

- Vi har fået omkring 30 sager ind og har desværre måttet sige nej til en masse, der har henvendt sig. Vi har fået henvendelser om nogle rigtig store skader, lyder det fra Nakskov-afdelingen, der ikke kan blive mere konkret på hændelserne og sagerne, de har modtaget.

Haver i Sakskøbing stod under vand i weekenden. Privatfoto.

- Det er især Rødby, Rødbyhavn og Maribo, der er blevet ramt. Især i Rødby, hvor mængden af vand, der er kommet ind, har været meget stor.

- Vi har foretaget, det vi kalder skadesbegrænsende tiltag, hvor vi fjerner vandet, sætter affugter op og redder det, der nu en gang kan reddes. Og så har vi også hevet fat i samarbejdspartnere, som vi har rundt i landet, som kommer og assisterer.

Effektiv Byg har taget henvendelserne i kronologisk rækkefølge og har således hjulpet både både private og erhverv, og har fortsat ekstra mandskab kaldt ind til at tage sig af henvendelserne.

Mere end 300 henvendelser

Også hos Polygon i Maribo har man mere end almindeligt travlt med opgaver efter skybruddet. De har taget sig af mere end 300 henvendelser, der har drejet sig om både små og store skader fra private, virksomheder, institutioner og supermarkeder.

En næsten forpustet afdelingsleder Jes Stigsen forsøger at give en status til Folketidende ovenpå weekendens usædvanligt travle dage.

- Der er rigtig mange, der er berørt. Vi befinder os lidt i en undtagelsessituation og har måttet hente hjælp fra vores sjællandske afdelinger. hvor der har været 70 mand nede og hjælpe. Vi kom stort set i mål med alle henvendelserne i weekenden, hvor der måske er nogle enkelte, som er faldet ned imellem to stole, og som vi så forsøger at løse det for i dag.

Vi befinder os lidt i en undtagelsessituation og har måttet hente hjælp fra vores sjællandske afdelinger. hvor der har været 70 mand nede og hjælpe.

Jes Stigsen

Hvordan reagerer folk, når I møder dem ude på de oversvømmede steder?

- Det giver naturligvis frustrationer hos folk. Mange har fået ødelagt mange ting i deres kælder, også bygninger har været hårdt ramt. Og så er det jo ikke rart med kloakvand, der kommer ind i bygningerne og står og lugter. Jeg har ikke set det så voldsomt før, lyder det fra Jes Stigsen.

Han var selv på arbejdet og tog imod opkald, da uvejret ramte og kunne på opkaldende fornemme, hvordan uvejret bevægede sig mod Nordøst.

- Det første opkald, jeg fik, kom direkte fra Rødby 23.45 fredag aften. Så kom de (opkaldene, red.) som perler på en snor hele weekenden, hvor telefonen bimlede og bamlede. Først Rødby, så Holeby, Maribo, Sakskøbing, Guldborg og så til Stubbekøbing, inden det ramte Møn, som er rigtig hårdt ramt.

Vil tage måneder

Selvom Polygon stort set kom i bund med henvendelserne i weekenden, så ligger de alligevel ikke på den lade side mandag. Nye henvendelser vælter ind. Folk, der er vendt tilbage til arbejde, opdager måske først nu, hvor slemt det står til nu.

Men firmaet lover at gøre, alt hvad de kan, for at hjælpe dem, der måtte have brug for det.

- Vi prøver at tage hånd om det, der kommer ind nu. Men det er en undtagelsestilstand lige nu. Vi har lige fået en ny stor sag ind, og jeg forventer, der kommer flere sager, lyder det fra afdelingslederen, mens en telefon i baggrunden flere gange ringer, mens han tager sig tid til at snakke med Folketidende.

- Vi har jo også en dagligdag, hvor der er planlagt arbejde til alle mand, men der, hvor det er muligt, kan vi skubbe noget og så presse akutte sager ind. Der har været nogen, som af forskellige årsager ikke har kunnet få besøg af os i weekenden, siger afdelingsleder Jes Stigsen.

- Det kommer til at tage måneder, før vi er kommet igennem det.

  • Det regnede også meget i Stubbekøbing. Foto: Presse-fotos.dk
  • Haver i Sakskøbing stod under vand i weekenden. Privatfoto.
Annonce
Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Annonce
Annonce
Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

112

128 taget i fartkontroller

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer