Det plejer at være en formssag, at når Folketinget har afsat 394 millioner kroner til en omfartsvej på Lolland, så klapper man hælene sammen og siger ja tak.
Men nej.
Lolland Kommune synes ikke, det kører for nogle af de modeller, som Vejdirektoratets har fremlagt for at lede trafikken uden om Nørreballe.
I et ultrakort høringssvar skriver Lolland Kommune, at ingen af Vejdirektoratets fem modeller for, hvordan trafikken skal væk fra Nørreballe, er optimale.
Artiklen fortsætter under billedet...
Annonce
Vejdirektoratet har udarbejdet fem forslag til en opgradering af Rute 9 ved Nørreballe.Vejdirektoratet
"Derfor peger Lolland Kommune ikke på nogen af disse forslag. Lolland Kommune ønsker at indgå i dialog, om en Nørreballe-løsning set i forhold til perspektiverne ved en samlet opgradering af Rute 9."
Vejdirektoratet har fremlagt fire modeller med omfartsveje nord og syd for Nørreballe og en såkaldt 0+ løsning, som er en forlængelse af cykelstien fra Nørreballe til Sørup og en støjvold.
Alt eller intet
Formand for Klima-, teknik- og miljøudvalget, Tine Vinther Clausen (V), siger til Folketidende, at Vejdirektoratets modeller ikke løser det egentlige problem med meget og tung trafik på rute 9 hele vejen fra Maribo til Tårs. Rute 9 kører ikke kun ind gennem Nørreballe, men også andre byer på strækningen.
Vi skal ikke tage imod et hold-kæft bolsje, når ingen af modellerne er samfundsøkonomisk forsvarlige.
Tine Vinther Clausen (V), formand for byrådets Klima-, teknik- og miljøudvalg
- Man får slet ikke løst udfordringen og tager én landsby som gidsel. Ingen af de løsninger, vi er blevet præsenteret for, duer. Hvis vi i stedet havde en masterplan for hele rute 9, hvor den trin for trin blev udbygget, ville det være lettere at sige ja, siger hun.
Venstres bekymring er, at én af Vejdirektoratets modeller vælges, og så sker der ikke yderligere for Lollands infrastruktur.
Risikerer I ikke, at regeringen trækker pengene tilbage og rute 9 aldrig blevet udbygget?
- Det er der flere af mine kolleger, der har nævnt for mig, men vi skal ikke tage imod et hold-kæft bolsje, når ingen af modellerne er samfundsøkonomisk forsvarlige, siger Tine Vinther Clausen.
Måske andre løsninger
Annonce
Kun to af de fremlagte forslag om omfartsvej og 0+ løsningen ligger inden for den økonomiske ramme for projektet.
Ingen af modellerne giver en samfundsøkonomisk gevinst. Den eneste gevinst, der er ved udbygningen af rute 9, er for de trafikanter, der ikke skal snegle sig igennem Nørreballes rundkørsel og chikaner, men i stedet kan køre på en omfartsvej.
Ifølge Vejdirektoratet kører der 8-8.500 køretøjer gennem Nørreballe hvert døgn.
Projektleder i Vejdirektoratet, Lene Nøhr Michelsen, erkender, at 394 millioner kroner er en stor sum penge at bruge på at lede en begrænset mængde trafik væk fra Nørreballe.
- Måske skal vi kigge på andre forbedringer i forbindelse med 0+ løsningen og arbejde videre med det, siger hun.
Seneste artikler
Betjente mødt af spyt og skældsord
Sidste bil har passeret den gamle Storstrømsbro
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Jubel og glædestårer: Alle billederne fra bronzefejringen
Her er regeringens 21 ministre
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Spor blokeret på motorvej
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Kunde angreb ansatte i supermarked