Borgmester glæder sig over brintprojekt
Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S). Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen er glad for Copenhagen Energys planer på Lolland.
LOLLAND: Udsigten til en potentiel investering i milliardklassen og 100 til 150 nye, permanente arbejdspladser vækker glæde på borgmesterkontoret i Lolland Kommune.
Her hilser borgmester Holger Schou Rasmussen (S) planerne fra selskabet Copenhagen Energy om at bygge to brintanlæg ved Nakskov og Rødbyhavn, velkommen.
- Grønne investeringer, der både kan bidrage til klimakampen og skabe lokale arbejdspladser, er som udgangspunkt meget velkomne i Lolland Kommune.
- Det er jo netop blandt andet for at tiltrække den slags projekter, at vi i flere årtier har haft en grønnere erhvervsdagsorden end de fleste, siger Holger Schou Rasmussen i en pressemeddelelse fra Business Lolland-Falster.
Kun gode erfaringer
Og den lokale erhvervsorganisation er også begejstret over planerne.
- Det er meget glædeligt at se denne store interesse i vores landsdel. Vi kender Copenhagen Energy fra deres initiativer inden for sol- og vindprojekter og har kun gode erfaringer med virksomhedens professionalisme og kapabiliteter.
Det er meget glædeligt at se denne store interesse i vores landsdel.
Steffen Lund
- At en virksomhed som Copenhagen Energy ser Lolland som det foretrukne sted at starte deres nye forretningsben, bekræfter os endnu en gang i, at Lolland-Falster står i forreste række, hvad angår grønne energi-investeringer i Danmark og Nordeuropa., lyder det fra Business Lolland-Falsters investeringschef, Steffen Lund.
Copenhagen Energy forventer at kunne aflevere en konkret ansøgning til Lolland Kommune i begyndelsen af 2024.
Første fase af byggeriet forventes at kunne gå i gang i 2027, såfremt regeringen får introduceret konkurrencedygtige regulatoriske rammer til Power-to-X, lyder det i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Flere timer langt kommunalt it-nedbrud er overstået
Langholtlukning: - Det er borgerne, der taber
Stoppet med overlæs på 91 procent, men uden kørekort
Her er planerne for datacentret i Nakskov
Påvirket NFC-formand om økonomirod: Ansvaret er mit
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Bostedet Langholt lukker
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland