Lørdag eftermiddag rykkede politiet og Lolland-Falster Brandvæsen ud til en bygningsbrand på Skovbyvej ved Vestenskov på Lolland.
- Vi konstaterer, at garage, værksted og udhus står i lys lue. Det er en meget kraftig brand, fortæller brandvæsnets indsatsleder, Henrik Brøndbjerg Christensen.
Målet for brandfolkene var at redde stuehuset fra at gå op i flammer.
- Det var rigtig hårdt og rigtig varmt, siger indsatslederen om brandfolkenes arbejde.
Står flot og intakt
Annonce
Det lykkedes at redde huset.
- Det står flot og intakt. Det er meget få steder, der er tegn på brand. Der er ikke nogen brandskader, siger Henrik Brøndbjerg Christensen.
Garage, værksted og udhus er dog nedbrændt.
Ingen mennesker kom til skade under branden.
Vagtchef Morten Kronbo hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til Folketidende, at årsagen til branden stadig undersøges.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde