Fødderne skal stå rigtigt og armen placeres i den korrekte vinkel. Man skal holde på pilen på den samme måde og kaste på den samme måde. Hver gang.
Hvis man kan finde ud af de enkle regler, kan man gå hen og blive rigtig god til dart.
Søndag var det Dartens Dag, og Lolland Dartklub inviterede inden for i deres nye klubhus i Rødby, hvor de er faldet godt til.
Så snart man får overtøjet af, kommer et af medlemmerne og forklarer, hvordan man spiller dart. Det lyder simpelt, men det er det bestemt ikke.
501 er ikke blot Levi's legendariske jeans. Det er også det spil, som spilles i Lolland Dartklub. Reglerne er angiveligt simple, men for en nybegynder går den første halve time med bare at ramme inden for skiven.
Annonce
- Det går fremad, siger Jannik Rasmussen opmuntrende.
Han er en af klubben skrappe dartspillere, og hvis man vil aflure, hvordan armen kommer i den rigtige position, skal man bare kigge på ham.
Dart ved et tilfælde
Han snublede ved et tilfælde ind i dartklubben sammen med sin far, dengang der blev kastet med pile i Holeby.
- Vi skulle egentlig bare prøve dart, og vi ville gerne have noget at være sammen om, fortæller Jannik Rasmussen.
Han holdt ved og det er der flere grunde til.
- Jeg kan godt lide det sociale og at alle kan være med. Når vi tager til kampe er det en slags hyggetur med folk i alle aldre, siger han.
Hvert år tager en flok afsted til Samsø, hvor de lejer to sommerhuse og deltager i et weekend-stævne.
Dart fremhæves som en sport, hvor man kan være med, selv om man har en skade, der gør, at man ikke kan løbe eller dyrke idræt.
Værtshus-image er på vej væk
Annonce
Cigaretrøgen er forsvundet - dart er ikke længere et overspringshandling man laver, når man er på værtshus og skal finde ud af, hvem der skal betale for den næste omgang.
Dart forbindes traditionelt med tidsfordriv på de brune værtshuse, men ifølge Jannik Rasmussen bevæger sportsgrenen sig væk fra det tågede image.
Regler for 501
501 er det mest udbredte og traditionelle dartspil.
Hver spiller starter på 501 point og har tre pile pr. kast, og så gælder det ellers bare om komme ned på præcis 0 med så få dartpile som muligt. Det vil altså sige, at pointene ikke tæller, hvis man rammer et højere point end dem, man har tilbage.
Er dart virkelig en sportsgren?
- Man får godt nok ikke pulsen op, men det gør man jo heller ikke i golf. Det skulle da lige være, når man står i en situation, hvor man skal ramme en dobbelt. Dart er blevet mere seriøst og ret formelt, siger Jannik Rasmussen, som træner cirka en time om dagen.
For at skubbe cigarettågerne væk og give dart et bedre ry, skal man møde op i ens trøjer med klubnavn, når holdet spiller kamp. Hvis man glemmer klubtrøjen, kan modstanderne nedlægge protest, og så er man dømt ude.
Det ældste medlem i Lolland Dartklub er 71 år. Den yngste er 13 år.
- Vores drøm er at få flere unge til at spille dart, siger Jannik Rasmussen.
Tæt sammen
Pludselig sker der noget. Foden er placeret det rigtige sted og armen holdes i den helt rigtige vinkel.
Resultatet udebliver ikke. De tre pile rammer ikke bare skiven. De sidder tæt sammen. Ligesom når de garvede dartspillere kaster deres tre pile.
Annonce
Det er ikke udelukkende held. Det sker flere gange i træk.
- 86 point, siger Jannik Rasmussen og opfordrer Folketidende pilekastende journalist at melde sig ind i Lolland Dartklub.
86 point. Folketidendes pilekastende journalist fik gode tip og efter en halv times tid lykkedes det. Ikke bare at ramme skiven, men også at placere alle tre pile tæt på hinanden. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole