Dystre børnetal: Skolelukning truer

LOLLAND: Lolland Kommune har sammen med rådgivningsvirksomheden Cowi udarbejdet en opdateret befolkningsprognose for de næste 11 år, og den er dyster læsning.

Ifølge prognosen vil antallet af børn i Lolland Kommune falde med 11,9 procent frem mod 2033, mens der i den anden ende af aldersspektret vil blive 5,2 procent flere ældre, hvoraf en stor del vil få diverse plejebehov.

- Hvis du kigger på aldersgruppen +50, så er den jo kæmpe stor. Og dem, der er +50, de bliver ældre og dør, og der dør flere, end der fødes børn. Det er den præmis, vi kigger ind i, sukker Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).

Dem, der skal betale via skatten, udøve plejen og sørge for kommunens udvikling i virksomhederne - borgerne i den erhvervsaktive alder - bliver der mange færre af, hvis prognosen holder. Her imødeser man et fald på 12,8 procent frem mod 2033, hvis udviklingen fortsætter uændret i kommunen.

- Det eneste, vi kan gøre ved det her, det er at skabe flere arbejdspladser. Jo flere permanente arbejdspladser der kommer, og jo mere centralt vi ligger på infrastrukturen mellem København og Hamborg, des større sandsynlighed er der for, at folk vil bosætte sig her på sigt, slår borgmesteren fast.

Han påpeger, at sådan en prognose ser på den udvikling, der har været, og fortsætter kurven i den retning, den har nu.

- Det er ligesom med forskudsopgørelsen. Det er bedre at blive overrasket og få skat tilbage, end det er at stå i minus, når året er omme, forklarer Holger Schou Rasmussen.

Prognosen har også prøvet at tage højde for Femern-forbindelsen, der alt andet lige vil trække en del erhvervsaktive til kommunen.

- Hvis sydkyst-projektet bliver til noget, og cementfabrikken permanentgøres, så vi kan skabe nogle tusinde arbejdspladser. Så kan det være, vi ser en positiv udvikling. Folk flytter jo ikke hertil permanent, før de kan se en ansættelse, der strækker sig i hvert fald over ti år, siger borgmesteren.

Hvor mange, der bliver tale om, er dog meget usikkert, da det indtil videre ikke har været så mange ansatte på Femern-projektet, som har ønsket at bosætte sig i kommunen.

"Det vil højst sandsynligt komme til at betyde noget for befolkningsudviklingen i Lolland Kommune, men hvad og hvor meget er svært at forudsige", skriver Cowi i rapporten.

- Det her er en diskussion om kejserens klæder. I alle de år, jeg har været politiker, har vi talt om, at "nu kommer der en masse mennesker til". Det har der bare ikke gjort. Derfor er vi jo nødt til at have en realistisk prognose at træffe beslutninger ud fra, siger Holger Schou Rasmussen.

Prognosen tager højde for en tilgang på 200 ukrainske flygtninge. Det vil dog også være meget usikkert, hvor mange der bosætter sig i Lolland Kommune, da konfliktens udvikling fortsat er meget uklar. Er der ikke 200 ukrainske flygtninge, der bosætter sig, vil situationen for Lolland være endnu mere vanskelig end forudsagt i prognosen.

- Vi ved ikke, hvor mange, der kommer. Indtil videre har vi fået fem. Så vi må forholde os til det, vi har ... ikke alt det der Halleluja, slår borgmesteren fast.

Prognosen er en af de rettesnore, byrådet i Lolland Kommune har i forhold til planlægning af plejecentre, daginsitutioner og skoler i fremtiden. Og her vil den dystre udsigt slå igennem.

- Faktum er, at vi har daginstitutioner og skoler, som var vi 55.000 mennesker, og vi er kun 40.000 mennesker ... Uanset hvad, skal der ske noget her. Og kom der så pludselig 5.000 børn, så skal vi ud at bygge nye skoler. Vores skoler er jo slidt ned, siger borgmesteren, der erkender, at den nuværende prognose kalder på politisk handling.

- Når vi ser på bygningsmassen og indskrivningerne ... Børnetallet rasler ned, så snart vi kommer uden for vores tre største byer. Børne- og skoleudvalget må tage sine forholdsregler, siger borgmesteren, der på forhånd frasiger sig ansvaret, hvis der skal lukkes skoler.

- Hvis der er noget, der skal lukkes ... Jamen altså, jeg vil bare sige, at det er altså ikke kommunalpolitikerne, der i de sidste 15 år ikke har født børn i eksempelvis Holeby, hvor der kun er 106 børn i skolen i alt nu, hvor der for 20 år siden var 400 børn, siger han.

Han peger på, at arbejdspladserne er forsvundet fra de små byer på Lolland. Og dermed er byerne ikke længere attraktive for tilflyttende familier, som vælger Nakskov, Maribo og Rødby i stedet.

- I Holeby arbejdede mange på maskinfabrikken. De arbejdspladser er der ikke mere. Vi skal ud at skabe arbejdspladser igen, siger han.

Borgmesteren tvivler dog på, at det vil hjælpe landdistriktsbyerne, at der kommer flere arbejdspladser.

- Hvis der kommer 5000 tilflyttere, og det er folk i den arbejdsduelige alder med små børn, så er der intet, der tyder på, at de vil bosætte sig i de små landdistriktsbyer som Stokkemarke, Errindlev, Dannemare ... desværre. Der er ingen, som efterspørger parcelhusgrunde uden for Nakskov og Maribo. Og det er heller ikke der, investorerne vil hen, slår han fast.

- Men det er jo ikke kommunens skyld. Det her er udviklingen. Vi har bare det lod at træffe de bedste beslutninger ud fra de scenarier, der udspiller sig. Der er ingen tvivl om, at vi får nogle diskussioner om, hvad vi skal holde liv i, siger borgmesteren.