Else hjælper krigsramte: - Det er frygteligt, hvad der foregår

Else Refdahl afhenter bleer og udstyr til sårpleje, som ellers ville blive smidt ud. Tingene står på et lager på Nordfalster indtil det køres til Ukraine. Foto: Anna C. Møhl

Else Refdahl henter voksenbleer, katetre, handsker og dyner, som fragtes til Ukraine.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sydhavsøerne hjælper Ukraine.

Sådan står der på en seddel, som Lolland Kommune har sendt rundt i ældreplejen. Det er ting som katetre, bleer, udstyr til sårpleje, dyner og undertøj, som indsamles og fragtes til Ukraine.

Kan bruges af andre

Som sygeplejerske gennem mere end 50 år har Else Refdahl set, hvor meget, der smides ud, når en borger går bort. Ting, som sagtens kan bruges - især i et krigshærget land som Ukraine.

Det er jo helt vanvittigt at smide så meget ud, når andre kan få gavn af det.

Else Refdahl

Hun er blandt de frivillige, som henter ubrudte poser med bleer, der ellers ville blive smidt ud, og kører sagerne til et lager på Nordfalster. Her står paller med morgenmadsprodukter, dyner, sterile sakse og poser med bleer, der har kurs mod Odessa i det sydlige Ukraine.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sydhavsøerne hjælper Ukraine med at sende blandt andet ubrudte poser med bleer afsted. Foto: Anna C. Møhl

- Det er jo helt vanvittigt at smide så meget ud, når andre kan få gavn af det, siger Else Refdahl.

Når hun bliver ringet op om, at pårørende vil donere blandt andet gummihandsker, hovedpuder og bleer, kører hun afsted og afhenter sagerne.

Hjælper andre

Else Refdahl er vågekone på Svanevig Hospice.

Sydhavsøerne hjælper Ukraine

Lolland Kommune har udsendt en opfordring til, at hvis man har katetre, poser, bleer og andre sygeplejeartikler, som er i ubrudt emballage, kan man via "Sydhavsøerne hjælper Ukraine" sende sagerne videre til Ukraine.

Hjælpeorganisationen "Sydhavsøerne hjælper Ukraine" henter tingene hos borgerne og sørger for, at de sendes videre med lastbil til Ukraine.

Man kan ringe til Else Refdahl på tlf.: 2278 6185. Så kommer hun og henter, hvad der er til overs.

Man kan også donere så meget eller lidt, man har mulighed for på mobilepay: 668815.

Her oplevede hun, hvor meget, der blev kasseret, når en beboer går bort. Det være sig poser med bleer, undertøj, sterile sakse, forbindinger og desinfektions-væsker.

- Alle tingene kan jo bruges et godt sted, så det er bare om at få det samlet ind.

- Det er frygteligt, hvad der foregår i Ukraine og vi risikerer jo, at det samme sker for os. Hvis vi en dag står i den samme skrækkelige situation, vil vi gerne have, at andre hjælper os, siger Else Refdahl.