Færgevrede på øerne: Nu er ministeren kaldt i samråd
Sagen om ø-færgerne har fået folketingspolitiker Susie Jessen (DD) til at indkalde indenrigsministeren i samråd, Arkivfoto: Marianne Knudsen
.
Susie Jessen (DD) kræver svar fra indenrigsministeren efter forslag om voldsomme prisstigninger på ø-færgerne.
Et ramaskrig har lydt fra Femø, Fejø og Askø, siden et forslag til nye færgepriser kom frem. Her lægger Lolland Kommune op til massive prisstigninger, hvilket flere frygter fører til en dødsspiral, der ender med ubeboede øer.
Nu melder folketingsmedlem Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne sig ind i ø-kampen.
Blandt andet på baggrund af de mulige prisstigninger har hun kaldt indenrigsminister Sophie Løhde (V) i samråd.
Læs også: Varsler kæmpe prisstigninger: Borgere frygter dødsspiral
Hun mener, at ”skruen er strammet så meget over for øboerne, at det nu er nødvendigt at få ministeren på banen”.
– Jeg er bekymret for, at Lollands ageren over for øerne i sidste ende kan betyde, at øerne affolkes, lyder det fra hende.
De tre spørgsmål
Folketingspolitikeren har stillet ministeren tre samrådsspørgsmål, og det første drejer sig konkret om prisstigningerne:
”Vil ministeren kommentere artiklerne ”Varsler kæmpe prisstigninger: Borgere frygter dødsspiral” og ”Landmænd i opråb: - Kommunen sabler os ned” bragt hhv. den 8. april og den 9. april på folketidende.dk/lolland, om Lolland Kommunes forslag om nye prisstigninger til færgebilletter til Fejø, Femø, Askø og kommentere på, hvordan ministeren mener at de nye tiltag vil flugte med intentionerne bag landevejsprincippet”, er spørgsmålet.
Læs også: "Fuldstændig ude af proportioner": Politiker maner til ro om pris-krisen
For nogle måneder siden kunne du sejle fra Bandholm til Askø. Dette er ikke længere muligt. Nu skal du til Kragenæs. En kendsgerning, øboerne også er vrede over.
Dette spørger Susie Jessen blandt andet ind til i sit andet spørgsmål, mens det tredje spørgsmål konkret handler om Lolland Kommunes ageren i sagen.
"Ministeren bedes forholde sig til om de mange begrænsninger fra Lolland kommune giver anledning til at mene, at kommunen forsømmer at leve op til de forpligtigelser de som kommune har overfor beboerne på Femø, Fejø og Askø", er spørgsmålet.
Læs også: Lytter kommunen? Nu kommer der et ekstraordinært færgepris-møde
Udvalgsformand Tine Vinther Klausen har til Folketidende tidligere manet til ro. Prisstigningerne er ikke fastlagte, og forslaget er foreløbigt, ligesom det ikke er stemt igennem endnu, har hun pointeret.
Forleden blev der holdt møde i Økontaktudvalget. Her blev det besluttet, at der skal afholdes et ekstraordinært færgeprismøde 27. juni.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker